DET ER NÆPPE vejen frem for ens personlige omdømme at tage parti for faster Anna, men jeg vover et lille forsøg. Mads Skjerns missionske søster repræsenterer i dén grad den livsfornægtende udgave af kristen tro, og i lørdags sad hun igen i sofaen i afsnit 15 af ”Matador”, som DR nu er nået til.
Faster Anna er svær at holde af, men hun er også årsag til overvejelser af en art, som man sjældent ser i dansk tv-drama, der for tiden – senest med dramaserien ”Liberty” på DR – har det med at udvikle sig til en opvisning af personer, der går til i druk og selvhad. Anna er noget mere kontrolleret og taler mere om Gud end om sig selv.
Som bekendt ankommer hun iført hårnet i anledning af Daniels konfirmation til Korsbæk, hvor hun fører flere pinagtige samtaler – blandt andet med Mads, til hvem hun siger: ”I har haft fremgang, men Gud er blevet borte.”
HER FORMULERER HUN en slags overskrift for fortællingen om det danske velfærdssamfund, hvor der bestemt overordnet set har været fremgang, men hvor bevidstheden om et gudsforhold vist er skrumpet noget.
Samtidig oplever vi imidlertid i dag, hvordan individet bliver presset, og mens dette har flere årsager, vil vi blive drevet til at tænke over, hvad det i længden betyder for mennesket at skulle finde alle svar og kræfter i sig selv.
Bare vent.
Faster Anna har fat i noget, og mens løsningen ikke findes i hendes sorte livssyn, giver hendes optræden anledning til en påkrævet besindelse på det troende og tvivlende og mere og mere af teknologi og præstationstrang udmattede menneske.
DEN REPLIKKUNST OG FØLING med historien, som udfoldes i dette afsnit af ”Matador”, overgår det meste anden dansk dramatik angående kristendom – også DR-serien ”Herrens Veje” fra sidste år, hvor det blandt andet var uhyre svært at identificere teologiske retninger, skønt alt foregik i en provstegård fyldt med teologer.
”Herrens Veje” har mange kvaliteter, men den udviklede sig i første ombæring i retning af manglede teologisk bund, alt imens ”Matador” på et enkelt afsnit formår at beskrive vigtige teologiske positioner. Ganske vist fremstår faster Anna noget karikeret i sin inderlige fordømmelse af livsglæde, men man får i Skjerns dagligstue, hvor grisehandleren bramfrit sætter ord på sit had til den ophøjede provst Meyer, et indtryk af forholdet mellem de missionske og de mere grundtvigianske.
Og ikke mindst demonstrerer Mads Skjern som den klemte mand i midten, hvordan den moderne dansker, i takt med at traditionen brydes ned, har skullet definere sin egen kristendom. Han erklærer i skænderiet med Anna, at han udmærket er i stand til at forstå, hvad synd er, men han uddyber ikke yderligere, og sagen er jo, at Mads på sin egen måde i løbet af historien udlever det syndige i form af mere og mere grådighed og selvretfærdig dømmesyge.
Faster Anna er ikke for småbørn, men set i lyset af udviklingen i det materialistiske og åndeligt set trængte danske samfund er hendes iagttagelser ved Daniels konfirmation ikke uden en vis pointe.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.