Efter årtiers voksende ligegyldighed, udmeldinger og faldende dåbstal befinder folkekirken sig i dag i et lille hjørne af samfundet. Det er ikke godt for folkekirken, og det er ikke godt for samfundet, for vi er vævet sammen og kan ikke undvære hinanden.
Vi har en fælles interesse i at få vendt den kedelige udvikling, hvor vi nemt ender i hver sin grøft med et folketing, der enten negligerer eller tvinger, og en folkekirke, der både klynker og stivner.
I folkekirken kunne vi faktisk ikke ønske os en bedre kirkeminister end ham, vi nu har fået. Manu Sareen er en arketypisk moderne dansker, en af dem, vi så gerne vil i dialog med.
Han har ikke fået folkekirken ind med modermælken, men fandt alligevel vej og blev døbt. Han søger troen, og han har frivilligt opsøgt kirken for at få svar han kæmper med sin tvivl, og han kan tale og reflekterer over den. Hvad mere kan vi forlange? Hvad mere kan vi ønske os?
Det nye ministerium for ligestilling og kirke er en gave til det nødvendige samarbejde om at opdatere folkekirken, så den kan komme til stede i samfundet igen og være kirke for det moderne menneske. Vi kan ikke længere tillade os at holde kirken for os selv. Vi er heller ikke i en position til at forlange, at debatten skal foregå på vores præmisser med hele kirkehistorien og dogmatikken præsent. Vi må ydmygt lytte til folkets ønsker, tanker og forventninger til sin kirke og så samarbejde ud fra det, vi hører.
Jeg tror Manu Sareen er den helt rette til dette påtrængende og vigtige job at mediere folket og kirken. Tillykke også til folkekirken med den nye minister
Line Hage,
sognepræst,
Udbyhøjvej 24, Randers NØ