May-Britt Kattrups (LA) kommentar i Kristeligt Dagblad den 13. februar ”Kvinden har en ukrænkelig ret over egen krop”, kræver en meget vægtig opfølgning.
Ja, naturligvis har enhver kvinde en uafviselig, helt suveræn ret til at bestemme over sin egen krop.
Men det kræver til gengæld, at begrebet ”egen krop” defineres eksakt og korrekt. Og netop her svigter May-Britt Kattrups argumentation på grund af en fatal biologisk misforståelse: At fosteret kun et stykke henne i udviklingen er blevet til et barn (hvorfor grænsen til provokeret abort er sat ved 12. uge), er en helt fatal misforståelse.
Jo, jeg har set selv biologer udtale, at i begyndelsen er det jo ”kun en klump væv”! Nej, i det splitsekund som spermiet og ægget forenes og begynder en celledeling, så er hele det nye unikke individ indskrevet med alle sine gener fastlagt. At disse anlæg først udvikler deres bestemmelse efterhånden, betyder jo blot, at der undervejs kan ske katastrofer, så dette nye individ måske bliver ”et misfoster”, ja, måske ovenikøbet så fatalt, at det truer kvindens liv. Her vil der være grund til at tillade en provokeret abort, uanset hvor langt henne man er i processen. Men hver gang der skal besluttes et provokeret abortindgreb, skal man gøre sig klart, at der er tale om drab! Ikke mord, motivet er jo ikke kriminelt, men alligevel drejer det sig om et umiskendeligt drab.
Et fuldstændigt unikt individ – med sine egne rettigheder – udslettes ubønhørligt.
Nej, kvinde. Hvor højt jeg end sætter dig – jeg elsker kvinden, for jeg har fundet kærligheden hos hende: min mor, min hustru, min svigermor og mine tre vidunderlig døtre samt børnebørn – så vil jeg fastholde dette synspunkt: Den kvinde, som af egen fri vilje tillader et fremmed element at trænge ind i sin krop, må tage det fulde ansvar for sin handling.
Såfremt denne indtrængen betyder, at hun i sin krop får anbragt en ny, separat krop, et barn, et unikt nyt individ med sin egen ret til liv, så er ansvaret pludseligt delt mellem to, mand og kvinde.
Manden kan også kræve en ret til bestemmelse over egen krop. Her har han lagt noget af sin krop ind i kvinden, så nu er det de to, der har et ansvar gældende for ”retten til at bestemme over egen krop”.
Willy Hanghøj-Petersen er pensioneret overlæge i nuklearmedicin, forfatter og foredragsholder.