Fattigdomsåret bliver misbrugt

Midt i EU's officielle fattigdomsår blev 23 romaer i juli måned smidt ud af Danmark for at forstyrre den offentlige orden ved at overnatte i det fri

Fattigdomsåret bliver misbrugt til EU-landes kamp om at slippe af med fattige og udstødte, skriver Heiner Lützen Ank.
Fattigdomsåret bliver misbrugt til EU-landes kamp om at slippe af med fattige og udstødte, skriver Heiner Lützen Ank. Foto: Mads Jensen.

2010 er udråbt EU's officielle år til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Midt i dette fattigdomsår blev 23 romaer i juli måned smidt ud af Danmark for at forstyrre den offentlige orden ved at overnatte i det fri. Ser man nærmere på sagens væsentligste aspekter, nemlig at det netop var romaer, der blev udvist, samt på spørgsmålet om, hvorvidt Danmark har et ansvar for fattige, udenlandske romaer, bliver det desværre tydeligt, at fattigdomskampen ikke er rettet mod fattigdom, men mod de fattige.

For det første er der spørgsmålet om, hvorvidt de problemer, romaerne skaber for deres omgivelser og den kriminalitet, der ofte befinder sig i deres nærhed, har et etnisk eller socialt afsæt.

Det behagelige er at se problemerne som racemæssige og hævde, at romaerne pr. natur er kriminelle. At det også var den skabelon, der formede romaernes skæbne, kom til udtryk ved, at historien i store dele af medierne så entydigt blev kædet sammen med beretningen om, at kolonihaveejere på Amager følte sig generet af romaerne - der evige kriminelle. Der krævedes altså ikke stort andet, end at middeldanskerens rets- og nationalfølelse var generet, for at smide romaerne ud.

Hvad blev der - til modvægt og nuancering - af historierne om de kummerlige sociale forhold, romaerne lever under i deres hjemland? Hvor var beskrivelsen af den fattigdom, som er en væsentlig del af forklaringen på, at romaerne kommer hertil?

Racevinklingen blev til fulde bakket op af justitsministeren, der mente, at man måtte øge det europæiske politisamarbejde imod romaerne.

For det andet er der spørgsmålet om, hvorvidt rumænske romaers skæbne overhovedet er et dansk problem. Der er den rimelighed i denne tankegang, at hvis der virkelig skal gøres noget ved problemerne, så må det i høj grad foregå i Rumænien. Men det banale faktum, at romaerne finder vej hertil, tydeliggør, at deres problemer også er danske.

Udsmidningen fandt sted midt i EU-året til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og viser desværre, at året bliver misbrugt til EU-landes kamp om at slippe af med fattige og udstødte. I stedet kunne man overordnet have håbet, at det var Danmarks socialminister, der havde tegnet regeringens linje i sagen, og at hun havde benyttet lejligheden til at påpege, at et vanskeligt socialt problem som dette kræver fælleseuropæisk handling på det sociale område.

Videre kunne man have håbet, at socialministeren havde understreget, at fattigdomsåret har det langsigtede mål igennem økonomisk vækst for fattige at udrydde fattigdom i Rumænien, Tyskland, Danmark og alle andre europæiske lande. Så romaer og andre ikke behøver at at bryde op, men bliver født i økonomisk sikkerhed.

Socialministeren kunne have argumenteret for, at vi behøver en europæisk fattigdomsgrænse og et europæisk udstødelsesbarometer, der kan vise, når for eksempel racisme, fattigdom og manglende ligestilling fører til social udstødelse.

Og hvorfor satte socialministeren ikke fokus på, at den nuværende fælleseuropæiske socialpolitik bør have et bredere sigte end blot at fokusere på adgang og tilpasning til arbejdsmarkedet? For romaere og andre socialt udsatte kan slet ikke komme ind på arbejdsmarkedet.

Hen over sommeren er udsmidningen blevet fulgt op af en vis debat om romaerne. Men niveauet har på intet tidspunkt hævet sig over spørgsmålet om, hvorvidt folketingsmedlemmer må skrive, at de mener, at romaer er vanekriminelle. Midt i fattigdomsåret kunne man have håbet på en mere visionær debat.

Heiner Lützen Ank er præst og kampagneleder i Kirkens Korshær