Prøv avisen
Debat

Tanker om en tiggers forbrydelse

"Jeg havde ikke tænkt i de baner, at hun øver fattigdomsterror mod os. Men det slog mig: Vi opfatter fattige som terrorister," skriver tidligere sognepræst Bjarne Lenau Henriksen. Foto: Paw Gissel

Jeg havde ikke tænkt i de baner, at den 63-årige udviste rumænske kvinde udøver fattigdomsterror mod os, skriver Bjarne Lenau Henriksen

Jeg havde slet ikke tænkt i de baner. Hun sad jo lige så stille. På hug endda. Med en ydmyg kop strakt frem. Så lille, at der ikke var plads til mange 5-kroner. Nå ja, det er vel også lige lovlig optimistisk, det med 5-kronerne. Mindre kan gøre det. Hun sad der med åbne øjne. Hun så direkte på den danske, travle virkelighed midt i Nørreport Stations minimalistiske arkitektur, smuk som den er, især når den ses fra oven.

Jeg havde slet ikke tænkt i de baner, at hun var farlig for det danske samfund, dette gamle menneske med furet ansigt, mørk læderhud, uvante gevandter og matte brune øjne. Der var ikke ondt skabt i dem. Men de håbede, samtidig med at de betragtede livet på Nørreport. Måske tænkte de også, øjnene. Tanker om livets mærkelige mangfoldighed.

Jeg havde slet ikke tænkt i de baner, at der var noget fordækt over hende, som jeg skulle tage mig i agt for. Hun sad der jo bare og tiggede. I al offentlighed. Ganske åbenlyst. Reelt arbejde, selvom der er sorte nuancer i det. Hun sad bare der og stod ved sig selv. Vedkendte sig sin ydmyghed. Uden skam, tror jeg. For der er nogen, der er afhængig af hendes kop og dens kontakt med den danske velstand. Man skammer sig vel ikke over at tage ansvar.

Jeg havde slet ikke tænkt i de baner, at hun er farligere end de etnisk velstående, lykkelige og livskvalitetsramte danskere, der arbejder sort og lader arbejde sort for sig for milliarder? Hun har ingen hemmelige konti i Panama og den slags. Det er jeg overbevist om. Så skal man nemlig have snydt for millioner, før det kan svare sig at få dansk rådgivning med henblik på skattely.

Jeg havde slet ikke tænkt i de baner, at hendes kop og direkte blik op på de forbipasserende udgjorde ”en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse”. Jeg ved ikke, hvilken samfundsinteresse hun intimiderer. Hun generer ”almenheden” ved at sidde på hug med sin fremstrakte kop og sine betragtende øjne. Øjnene især. Det er i dem, forbrydelsen og dens formastelige frækhed ligger. Hun kigger på os, mens hun bryder loven! Uhørt.

Jo, jeg kan godt ane den grundlæggende samfundsinteresse. Den handler først og fremmest om æstetik. Hun er en æstetisk fornærmelse. Hun pynter ikke. Hun skæmmer bybilledet. Hun tilfører ikke byen yderligere velstandsdokumentation.

For det andet handler det om psykologi. Hun gør os bange. Utrygge. Tænk, hvis vi selv fik det så dårligt.

For det tredje handler det om etik. Vi har nok i os selv. Hvis vi ikke havde det, kunne vi ikke accelerere og akkumulere mere og mere velstand til os selv. Sådan er det i EU, sådan er det i de lokale nationalstater, sådan er det i de enkelte borgeres liv. Vi sætter grænser rundt om os selv hele vejen rundt.

Nu har den ældre dame fået 20 dages ubetinget fængsel og udvisning i seks år. Hun kan i det mindste trøste sig med, at hun kommer under ordnede forhold, får egen celle, mulighed for toilet, bad og mad i samtlige 20 dage. Tilmed får hun rejsen hjem betalt fuldt ud.

Jeg havde ikke tænkt i de baner, at hun øver fattigdomsterror mod os. Men det slog mig: Vi opfatter fattige som terrorister. Måske kommer loven til at hedde ”Antifattigdomsterrorloven”. Vi vil ikke terroriseres af menneskers fattigdom og nød. Vi vil heller ikke afhjælpe den. Men vi kan straffe den, sende den hjem og være ligeglad med den, lige indtil den kommer tilbage. Og det gør den stensikkert. For den har det lige som rigdommen: Den vil gerne have det bedre.

Bjarne Lenau Henriksen er tidligere sognepræst og chef for Kirkens Korshær.