”Fra himlen dryppe fedme.” Sådan lyder det i sidste strofe af salmen ”Nu blomstertiden kommer”. Det er ikke et faktum, men en bøn – om velsignelse, om frugtbarhed og nåde, om alt det bedste fra himlen.
Salmen er tydeligvis ikke skrevet i fedtforskrækkede tider som vores, hvor den tykke krop betragtes med foragt og som udtryk for svaghed og mangel på selvkontrol. Fedme er i dag ikke en velsignelse, det er et problem, der skal løses.
Sådan sættes det i scene på tv for eksempel i DR 1’s serie ”Fede forhold”, hvor endnu en sæson nu ruller over skærmen. Det er kropsskam iscenesat som underholdning. Meget trist tv.
Men noget er under forandring, som man har kunnet læse i Kristeligt Dagblads serie ”Kampen om kiloene”. Praktiserende læger slår alarm over en sundhedsindsats, der ikke virker, og kropsaktivister arbejder for et andet syn på krop, hvor ”tyk” og ”fed” er bedre ord end ”overvægtig”, fordi det ikke har en norm indbygget.
Hvis man vil bruge sommeren til at dykke ned i vores forhold til kroppen, er DR’s podcastserie ”Tynd og glad?” absolut lytværdig. Journalist Alberte Clement Meldal tager fat i angsten for at blive for tyk i samtale med filminstruktøren Anna Emma Haudal. Alberte Clement Meldal er mor til to piger, og hun vil gerne give dem forbilleder og en anden selvopfattelse end den, der fik hende til at føle sig tyk, selv da hun var på toppen af en modelkarriere og for andre lignede en drøm.
I de otte udsendelser stifter man bekendtskab med mennesker med indsigt i krop og fedme. Det er blandt andre forfatteren Johanne Kirstine Fall, der i frysende prosa beskriver en spiseforstyrrelse indefra, hvor tyndhed bliver vigtigere end livet. Diætisten Inger Bols fortæller om arbejdet med vægtneutral sundhed, et kontroversielt begreb på trods af, at 80 procent af alle kvinder har ”spisebekymringer”, som diætisten kalder det. Tykaktivisten Dina Almlund kaster et kulturhistorisk perspektiv over fedme og peger for eksempel på, at man op gennem kunsthistorien ikke ser Jesus, det ideelle menneske, fremstillet som tyk. Det er særligt professor Thorkild Sørensen, der breder perspektivet ud fra et individuelt til et kulturelt-politisk problem, når han påpeger, hvordan fedmeepidemien tager fart i samfund, der går i retning af øget individualisering. For den unge Haudal er denne konstatering bemærkelsesværdigt nok mere nedslående end opmuntrende, for som hun siger, så tager det jo ansvaret fra den enkelte. Teologen Johanne Stubbe Teglbjærg får lov at samle op på det hele med en kritik af, at en enkelt faglig vinkel har fået lov at definere kroppen mekanistisk som en maskine og appellerer til et mere helhedsorienteret syn på kroppen i verden.
Det er virkelig god radio, fornem formidling båret af engageret interesse og fyldt med aha-oplevelser. Det er nok for meget at håbe på, at tv-tilrettelæggerne vil tage ved lære af denne podcastserie, inden de tilrettelægger nye sæsoner af ”Lægen flytter ind” eller ”Det fede parforhold”. Men det burde de!
Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.