Fejringen af fødselsdage for Jesus og Muhammed har meget tilfælles

Hvorfor skal Guds udvalgte mindes? De skal mindes, så menneskeheden ikke glemmer, at Gud har villet tale til skabelsen igennem sine udsendte, skriver Naveed Baig

Rabi ul-Awwal, Muhammeds fødselsdag, og julen, Jesus' fødselsdag, har meget til fælles, mener Naveed Baig. -
Rabi ul-Awwal, Muhammeds fødselsdag, og julen, Jesus' fødselsdag, har meget til fælles, mener Naveed Baig. -.

Debatindlæg af Naveed Baig, imam på Rigshospitalet

HVILKEN MUSLIMSK højtid skal man sammenligne julen med? Det var det spørgsmål, som dukkede op i mit hovede, da min bedre halvdel skulle forberede sig i forbindelse med en gæsteoptræden i vores søns klasse i engelsktimen. Hun skulle sammen med en anden forælder af tyrkisk afstamning fortælle om muslimske højtider, og hvordan muslimer generelt tilbringer deres tid i julemåneden.

LÆS OGSÅ: Islamiske højtider

Er det ramadanen eller Abrahams ofring? Nej, ingen af delene, tænkte jeg højt. Man kunne også helt lade være med at sammenligne. Men der var og er et kvalificeret bud.

To religiøse helligdage ramler ind i hinanden i år. Julen i december, og fra januar starter Rabi ul-Awwal, som er den tredje måned i den islamiske kalender, bedre kendt som måneden, hvor profeten Muhammed blev født. Ligesom der er en rig historie og fortællinger forbundet med Jesu fødsel, findes der således også mange narrativer i forbindelse med profeten Muhammeds fødselsdag, som ligger dybt i muslimernes bevidsthed.

Det er faktisk sådan, at både muslimer og kristne fejrer fødselsdage af Muhammed og Jesus godt nok på forskellige måder alt afhængigt af kulturel og teologisk ståsted.

LÆS OGSÅ: I dag er det Muhammeds fødselsdag

FØDSLEN MARKERER deres ydre manifestation på Jorden og noget, som beskrives som helligt. I Koranen siger Jesus, søn af Jomfru Maria, om sig selv: Fred være med mig dagen hvor jeg blev født ... (19,33).

Hans gøren og laden er eksemplarisk ifølge Koranen, og han er kendt som asketen over alle asketer. Han er Guds sjæl, Guds ord og Guds sendebud.

Om profeten Muhammed siger Koranen: Vi har ikke sendt dig som andet end en barmhjertighed for alle verdener (21, 107). Han er Guds tjener (abd) og elskede (habib), den sidste i rækken af profeter, der fuldender profetskabet.

I nogle lande er der tradition for lys og festivitas i forbindelse med eid Milad un-Nabi (profeten Muhammeds fødselsdag). Børn får slik og gaver, de voksne deltager i parader og offentlige markeringer, hvor hymner til profeten Muhammed synges. Moskéer arrangerer koranlæsninger, og der holdes taler om profeten Muhammeds liv og bedrifter.

På mange måder er denne muslimske helligdag en af de store muslimske mærkedage sammen med de to andre eids (ved slutning af ramadan og i forbindelse med den årlige pilgrimsfærd). Den er bare underprioriteret på mange punkter.

Det er der mange grunde til. For det første har de puritanske fortolkere afvist det kategorisk som innovation og forbudt primært, fordi de til sidestiller det med persondyrkelse og derfor polyteisme.

FOR DET ANDET er fejringen af profeten Muhammeds fødselsdag ikke en obligatorisk religiøs handling (forbundet med fastlagte ritualer), men anses mere som en trosstyrkende markering, der styrker den enkeltes bånd til profeten Muhammed og hans levemåde noget, som de troende i øvrigt opfordres til i de stærkeste vendinger i Koranen og hadith-litteraturen. Hvis ikke profeten Muhammed havde sat sine spor på Jorden, hvordan vil menneskeheden så have lært om Gud og Guds enhed? Hans person og eksempel er helt enkelt islams ånd.

Hvorfor skal Guds udvalgte mindes? De skal mindes, så menneskeheden ikke glemmer, at Gud har villet tale til skabelsen igennem sine udsendte.

Disse forbilleder er og har været inspirationskilder for milliarder af mennesker gennem tiderne. De er tidløse og perfekte mennesker, der lever videre i kraft af deres levede liv og formår stadigvæk at være en uendelig strøm af håb og kærlighed for mange sjæle.

Egentlig er dagene, hvorpå disse mennesker blev født, ikke det afgørende. Det afgørende er, at de netop bliver mindet, forstået og elsket. Det forekommer mig stadigvæk apokalyptisk, hvor lidt vi i Danmark kender til Muhammed og Jesus.

Filmstjerner og sportsudøvere er langt mere kendte ned til den mindste detalje, hvorimod de to skikkelser, der ændrede verden så radikalt, på hver sin måde bliver mere og mere misforstået og mystificeret.

Naveed Baig er imam på Rigshospitalet