Den fornyede diskussion om de danske feltpræster har fremkaldt en række indlæg i Kristeligt Dagblad. Den kritik af deres ageren i felten, som også jeg har fremført, møder kun afvisning og forargelse, men i forskellig udgave. Udgangspunktet for den fornyede debat var blandt andet en video, hvor en uniformeret feltpræst lyser velsignelsen og i samme åndedrag gør V-tegnet efterfulgt af et par knytnæveslag på brystet.
LÆS OGSÅ: Præsters rolle i krig skaber S-SF-strid
Chefredaktør Erik Bjerager kalder den 19. januar forskellige mediers omtale af begivenheden den forvrængede og urigtige historie. Men en omtale af episoden bliver vel ikke urigtig af, at denne har fundet sted for et par år siden. Bjerager siger videre, at der er skabt uklarhed om det acceptable i, at præster velsigner soldater på vej i krig.
Det er rigtigt, at mange journalister tydeligvis ikke ved, hvad velsignelsesritualet betyder. Men uklarheden skyldes da i mindst lige så høj grad feltpræsterne og deres hærprovst. Af hans udtalelser måtte man forstå, at den afghanske velsignelse stadigvæk anvendes med hans billigelse. Problemet er ikke velsignelsen af soldater i krig. Problemet er, at velsignelsens kirkelige ritual glider direkte over i en militær gestus.
I SAMME AVIS afviser Søren Krarup kritikken af denne sammenblanding af kirkelig og militær handling. Efter hans mening skal præsten selvfølgelig tilsige soldaterne frihed og frimodighed til at gå ud i krigen og vinde sejr.
Det er bemærkelsesværdige ord fra Tidehvervs ledende teolog. Denne kirkelige retning har jo ellers igen og igen betonet, at en præst skal forkynde evangeliet om syndernes forladelse og så overlade det til den enkeltes ansvar at udføre den næstekærlige handling, som ifølge luthersk forståelse følger af troen. Men i felten er det altså legitimt at gøre mere end at forkynde evangeliet, nemlig at tilskynde til bestemte handlinger.
Hvordan kan Krarup pludselig forfægte en sådan aktivistisk teologi? Svaret giver han selv ved at citere sine egne ord fra tidsskriftet Tidehverv. Feltpræstens prædiken skal indeholde: Dansk kultur. Kristendom og danskhed. Under Krarups ledelse er Tidehverv blevet forvandlet fra ren og konsekvent evangelisk teologi til nationalistisk kulturkristendom. Og ud fra den forudsætning er det naturligvis helt i sin orden, at danske feltpræster opildner danske soldater til at kæmpe for Danmarks sag.
I øvrigt sætter Krarup sine overvejelser ind i et ganske usmageligt angreb på Københavns tvivlsomme biskop, Peter Skov-Jakobsen. Også dette angreb afslører den forandring, der er sket med Tidehverv. Denne bevægelse kommer mere og mere til at ligne Indre Mission, hvad for eksempel deres fælles afvisning af kirkelig indstiftelse og velsignelse af homoseksuelle ægteskaber viser. Da ingen af parterne har holdbare teologiske argumenter, må man i desperation anfægte de anderledes tænkende biskoppers legitimitet.
Søren Krarup er som bekendt tidligere sognepræst i Seem. Han har fået en værdig efterfølger i Torben Bramming, der i samme avis følger Krarups kritik op. Bramming er rystet over, hvor lidt evangeliets forkyndelse for soldaterne betyder for kritikerne. Men pointen er jo, at V-tegnet og næveslaget for brystet i modsætning til velsignelsesritualet netop ikke er forkyndelse af evangeliet.
Iben Thranholm forsvarer sammenblandingen af kristendom og militæraktion med en helt anden begrundelse. Som det fremgår i avisen den 20. januar drejer det sig for hende om modsætningen mellem en kristendom for tøsedrenge og en med maskulin kraft.
Hun mener, at kritikken af de militante feltpræster modsiges af både Bibelen og kirkehistorien, for disse viser, at Gud har været med i krig. Denne noget bastante påstand modificerer hun dog senere til, at kristendommen har været med til at ændre afgørende på historiens gang på slagmarken. Det vil sige, at menneskers tro på, at de havde Gud på deres side, har givet dem mod og styrke. Denne tro bør vi efter Thranholms mening finde tilbage til, så vi kan bekæmpe islamismen.
Hatten af for Iben Thranholm. Hun vedkender sig, hvad de fleste andre benægter: Feltpræsterne skal i stil med middelalderens paver opildne soldaterne til korstog.
Svend Andersen er dr.theol. og professor i teologi ved Aarhus Universitet