Prøv avisen
Kanten

Natasha Al-Hariri: Fem ting, vi skal blive bedre til i 2018

Foto: Leif Tuxen

Min mands yndlingssætning er: ”Det skal nok gå.” Også i situationer, hvor det slet ikke nok skal gå. Men jeg synes egentlig, at det er beundringsværdigt at have den tilgang til det meste: Intet er uoverkommeligt, skriver Natasha Al-Hariri i nytårsklumme

Jeg elsker lister og året der gik-statusser, når året er ved at synge på sidste vers, så derfor skal I selvfølgelig ikke snydes for en liste fra min hånd.

Her får I mine bud på fem ting, vi skal blive bedre til i det nye år, i ikke-prioriteret rækkefølge.

1. Min mands yndlingssætning er: ”Det skal nok gå.” Også i situationer, hvor det slet ikke nok skal gå. Det kan gå i to retninger: Enten bliver jeg glad og fortrøstningsfuld, eller jeg bliver rasende. Men jeg synes egentlig, at det er beundringsværdigt at have den tilgang til det meste: Intet er uoverkommeligt. Lad os huske at sige: Pyt, det skal nok gå.

2. Tæl til 10, før du logger på Facebook og i forvejen er i dårligt humør. Det kan føre til kommentarer og opslag, du faktisk helst er foruden, og – vigtigst af alt – kommentarer og opslag, vi andre helst er foruden! Jeg har det seneste år selv prøvet at praktisere dén del, og det har betydet, at jeg har skåret gevaldigt ned på Facebook-diskussioner – og det er så dejligt et liv at leve! Ta’ og prøv det.

3. Min søn Gabriel på fire år går aldrig fra børnehaven uden at sige tak for i dag. Og vi voksne, som har mindre børn, skal også blive bedre til at takke vores børns pædagoger og lærere! Ikke kun for i dag, men for alt, hvad de gør. De tager sig kærligt og nænsomt af vores (møg)unger – ofte flere timer om dagen, end vi selv gør det. Deres arbejde er uvurderligt, og de er i forvejen underbetalt – så lad os i det mindste huske at takke dem for den kæmpe opgave, de løfter i samfundet. Tak!

4. Besøg dine forældre eller andre omsorgspersoner, der betyder noget for dig. Jeg har forsømt mine forældre de senere år, og det er ikke noget, jeg er stolt af. Det her liv går for stærkt, og før man ved af det, er de gamle og væk. Der er intet i verden, der kan måle sig med de ofre, mine forældre gjorde for mine brødre og mig, og jeg kan aldrig nå dem til sokkeholderne. Men én ting er sikkert: De skal meget længere op på min prioriteringsliste.

5. Selvpleje. I et liv, hvor det meste handler om vores præstationer, som forældre, som kolleger, som personer på sociale medier, så husk at sætte pris på dig selv. Den, du er, det, du gør, og det, du gerne vil være.

Tak for et vildt og frisættende 2017, med ønsket om et 2018 med prioriteterne i (endnu bedre) orden.