Prøv avisen
Debat

Ferietid? Ikke for flygtninge på integrationsydelse

Ida Magelund er tidligere lærer og sognemedhjælper.

Mens mange danske børnefamilier kører ud i sommerlandet, er 21.800 børn fra flygtningefamilier frataget den mulighed, skriver forhenværende lærer og sognemedhjælper Ida Magelund

Ferien er på sit højdepunkt, og tv forsyner dagligt seerne med feriereklamer og store forventninger. Over hele landet bugner færge- og flyruter med passagerer i alle aldre og mange nationaliteter – dog færre end tidligere år. Det kan blandt andet skyldes ny lovgivning om, at flygtninge på integrationsydelse ikke har ret til ferie (modsat kontanthjælpsmodtagere). Integrationsydelsen gælder flygtninge med opholdstilladelse de seneste syv år og svarer til halv kontanthjælp.

Mens mange danske børnefamilier kører ud i sommerlandet, er 21.800 børn (ifølge Beskæftigelsesministeriet) fra flygtningefamilier frataget den mulighed.

Hele sommeren skal forældrene møde i sprogskole eller aktivering i stedet for at holde sommerferie med børnene, som må sendes i institution, mens deres danske skolekammerater har ferie sammen med familien.

Ethvert menneske har, uanset etnisk baggrund og social status, behov for ferie fra hverdagens travlhed og forpligtelser. Det gælder også – og ikke mindst – mennesker, der er flygtet fra et krigshærget land som Syrien, ofte med traumer til følge. At skulle starte forfra på alle livsområder med tilpasning til ny kultur og integration kræver stor energi.

Integrationsydelsen, der ligger under den tidligere fattigdomsgrænse, som Venstre-regeringen har afskaffet, levner desuden ikke råd til en enkelt feriedag i et badeland eller biograf. En familieentré til 200 kroner må fravælges for at prioritere mad og tøj til børnene, ofte fra genbrugsbutikker. En familiecykeltur i det danske sommerland forhindres af et budget, der ikke tillader at købe de billigste genbrugscykler til alle i familien.

For få måneder siden samlede Venligboerne i Danmark ind til flygtningefamilier, der søgte om brugte sko og sommertøj til deres børn. Integrationsydelsen medfører, at mange flygtninge i den danske velfærdsstat ikke har råd til tre daglige måltider. (Kristeligt Dagblad den 17. december 2016: Hver tredje flygtning får ikke råd til tre måltider om dagen).

For tre år siden fik jeg kendskab til Folkekirkens Feriehjælp via den lokale kirke og ansøgte om feriehjælp til en nyankommen syrisk børnefamilie. Familien blev bevilget en sommeruge i Jesperhus Feriepark, det blev en stor succes med nye natur- og kulturoplevelser. Dette årlige ferietilbud fra landets kirker kan ikke længere tilbydes familier, som er ramt af den fattiggørende integrationsydelse. En sådan konsekvens af lovgivningen er inhuman og meningsløs.

Røde Kors, Tværkulturelt Center og Red Barnet har en årrække arrangeret familielejre for flygtninge og andre nydanskere. Desuden deltager danske borgere, hvilket giver mulighed for god integration også i ferietiden, men de nye regler hindrer nye medborgere i at opleve dansk sommerkultur og -natur.

Regeringen har i regeringsgrundlaget fokus på en vellykket integration, men lovgivningen modarbejder civilsamfundets tilbud om integrerende ferieoplevelser.

Her i august starter et nyt skoleår, og danske skolebørn vil spørge: ”Hvad har du lavet i ferien?”. De viser billeder på smartphones og Instagram uvidende om, at de rammer et sårbart punkt hos nydanske kammerater, som må nøjes med at høre om andres ferieoplevelser. Deraf kan følge ensomhedsfølelse og frustration, der medvirker til marginalisering og en svær start på skoleåret.

Lovgivningen udsætter vores nye borgere for uværdig og diskriminerende behandling. Medborgere, der er aktive med integration på sprogskole, praktik og jobsøgning og samtidig bidrager med nye ressourcer og inspiration til det danske samfund.

Ida Magelund er tidligere lærer og sognemedhjælper.