Den rationelle tænkning fejrer i dag rundt

Jubilæet giver anledning til at forholde sig til filosofien og videnskabens rolle i det moderne samfund - for hvad der begyndte som en interesse i viden for videns skyld, er i dag blevet til en økonomisk funderet interesse i innovation og entreprenørskab, skriver debattører

Det er, fordi oldtidens filosoffer byggede videre på hinandens viden, fordi de skabte en intellektuel tradition, at de ikke blot bevægede sig tilfældigt fremefter, men skabte en tradition, der frembragte en dybere indsigt i tilværelsen, sådan som den kulminerede hos forskere og filosoffer som Platon (billedet), Aristoteles og Plotin.
Det er, fordi oldtidens filosoffer byggede videre på hinandens viden, fordi de skabte en intellektuel tradition, at de ikke blot bevægede sig tilfældigt fremefter, men skabte en tradition, der frembragte en dybere indsigt i tilværelsen, sådan som den kulminerede hos forskere og filosoffer som Platon (billedet), Aristoteles og Plotin.

Filosofi og videnskab begyndte ifølge traditionen med den græske tænker Thales fra Milet, og hans virkeår er traditionelt set bestemt ud fra en solformørkelse, han ifølge oldtidens kilder hævdes at have forudsagt.

Solformørkelsen fandt sted for præcis 2600 år siden den 28. maj, og derfor har den rationelle tænkning i dag rundt jubilæum.
 

Thales var den første af de såkaldte ioniske naturfilosoffer, der forsøgte at udvikle teorier om naturen og universets beskaffenhed, at tænke rationelt og at forklare ellers kun religiøst forklarede fænomener - som for eksempel en solformørkelse. Det er også et resultat af denne type bestræbelser, at vi faktisk i dag kan tidsfæste den solformørkelse, der er tale om, præcist.

Jubilæet giver anledning til at forholde sig til filosofien og videnskabens rolle i det moderne samfund, for hvad der begyndte som en interesse i viden for videns skyld - et forsøg på at skabe en undersøgende, diskuterende og forstående livsform, hvor teorier om de mest fundamentale ting i livet og verden var genstand for forskning - er det i dag blevet til en økonomisk funderet interesse i innovation og entreprenørskab. Thales var selv den første, man kender til, der gjorde brug af optionshandel, men han sagde, ifølge Aristoteles, at han gjorde det for at vise, at filosoffer ud over at være vise også kan tjene penge, men de går i deres liv og med deres livsførelse op i andre ting.

Artiklen fortsætter under annoncen

Denne rationelle søgen efter viden inden for rammerne af en livsform, hvor erkendelse er det vigtigste, har haft en dannelseseffekt og har dannet grundlaget for demokratisk og civiliseret tænkning baseret på kritisk refleksion og gode argumenter frem for autoritet og tradition.

Når filosofi og videnskab bliver domineret af andet end hensynet til sandhed og fornuft, udvandes dannelseseffekten.

Et kreativitetsbegreb, hvor det handler om at tænke nyt og anderledes alene for det spændende produkts skyld, erstatter i dag ofte en mere væsentlig interesse i både at tænke kreativt og kunne underbygge teorier og synspunkter med argumenter og dermed bygge videre på vores viden.

Oldtidens filosoffer og forskere byggede videre på Thales teori om vandet som altings udgangspunkt, kulminerende med Demokrits atomteori. Det er, fordi de byggede videre på hinandens viden, fordi de skabte en intellektuel tradition, at de ikke blot bevægede sig tilfældigt fremefter, men skabte en tradition, der frembragte en dybere indsigt i tilværelsen, sådan som den kulminerede hos forskere og filosoffer som Platon, Aristoteles og Plotin.

Den rationelle tradition fra Thales er bestemt innovativ. Det vidner de sidste par årtusinders filosofi- og videnskabshistorie om.

Det er vigtigt, at innovation ikke erstatter en dannelses- og erkendelsesinteresse, hvor man alene har fokus på, hvordan forskning og tænkning kan være med til at holde de økonomiske hjul i sving.

Thales gjorde praktisk relevante opdagelser, men han beskrives også som èn af de syv vismænd, og sætningen “Kend dig selv” er attribueret til ham. Videnskab, dannelse og det gode liv sås som uadskillelige. At spalte dem op er problematisk, fordi tænkning, filosofi og videnskab altid indeholder momenter, man må forholde sig til ikke kun som forsker, men på et menneskeligt værdimæssigt plan.

At den filosofiske, tænkende og reflekterende livsform kan være farlig, anede man allerede i oldtiden, hvor det sagdes, at Thales faldt i en brønd, mens han gik og kiggede stjerner, undrende sig over universets mægtighed.

Filosofiens og videnskabens 2600-årsjubilæum kan passende bruges til at overveje vores forhold til rationel og kritisk tænkning, til den åbne diskussion af provokerende og forunderlige hypoteser og teorier - sådan som Thales' teori om, at alt har sin oprindelse i vand.

En teori, der hurtigt blev kritiseret og suppleret med andre og med andre argumenter.

Det er også vigtigt til stadighed at holde sig den historiske udvikling klar i forbindelse med skabelse og vedligeholdelse af intellektuelle traditioner, der ser sammenhæng imellem opnåelse af erkendelse, udvikling af et godt samfund og livsformer, der baserer sig på helt fundamentale værdier - sådan som den filosofiske tradition, der blev skabt i den græske antik, gjorde det. Den skabte ikke kun filosofi og matematik, men også kunst, teater og arkitektur, der stadig kan fascinere og optage os - og kan bidrage til, at vi med Thales' ord kommer til at kende os selv.

Hans Siggaard Jensen er professor i videnskabsteori og prodekan for strategisk udvikling på DPU, Aarhus Universitet. Henrik Schøneberg er filosof og foredragsholder. Jubilæet vil i dag blive fejret i samarbejde med Rundetaarn, København blandt andet med foredrag om Thales og den rationelle naturforståelses begyndelse: http://www.rundetaarn.dk/fornuftens-fodsel/