Filosof: Abort er ikke en grundlæggende rettighed

Abortmodstanden vinder frem, fordi det slet ikke er indlysende, at vores moral skulle understøtte det voldsomme indgreb på det levende foster. Derimod kan mange helt almindelige mennesker sagtens se, at de små drenge- og pigebørn har ret til at se lyset, indånde luften og smile til verden, mener filosof Lars Boje Sønderby Jensen

Blandt andet Polen har de seneste år strammet abortlovgivningen, og det har gentagne gange ført til voldsomme protester. Senest i november, da en 30-årig kvinde døde under sin graviditet.
Blandt andet Polen har de seneste år strammet abortlovgivningen, og det har gentagne gange ført til voldsomme protester. Senest i november, da en 30-årig kvinde døde under sin graviditet. Foto: Lukasz Cynalewski/Reuters/Ritzau Scanpix.

”Hvor længe skal vi lade stokkonservative og superkatolikker slippe af sted med at knægte kvinders grundlæggende rettigheder ude i verden?” spurgte aborttilhænger Anja Søndergaard Elsby i en kommentar på netmediet Altinget i september. Stramninger af abortlovgivningen i Polen og Texas har skabt stærke reaktioner. Aborttilhængere anser stramningerne som et frontalt angreb på kvinders rettighed til at bestemme over egen krop. Men kan vi på etisk grund sige, at abort er en grundlæggende ret? Det mener jeg ikke.

Man kan få opfattelsen, at abort er en menneskeret, fordi FN har vedtaget det, og fordi der i flere vestlige lande er politisk tilslutning til den frie abort. Men det gør det ikke til en grundlæggende rettighed. Grundlæggende rettigheder hæver sig nemlig over tid, kultur og politiske vinde og kan ikke bestemmes af verdensorganisationer. Vi kan vedtage grundlæggende rettigheder lige så lidt, som vi kan vedtage tyngdeloven. De er uafhængige af os. Netop derfor fungerer grundlæggende rettigheder som etiske standarder, der krydser grænser og kulturer.

Kan vi få abortretten til at passe med idéen om grundlæggende rettigheder? Nej. Hvis en rettighed er grundlæggende, bør vi forvente en høj grad af enighed. Men det er der bare ikke på globalt plan. Kristenheden og den muslimske verden er overvejende imod fri abort. Der er ikke konsensus iblandt moralfilosoffer, der beskæftiger sig professionelt med emnet. Selv lande med en lempelig abortlovgivning sætter abortgrænsen forskellige steder.

Det kendetegner de grundlæggende rettigheder, at de beror på grundlæggende menneskelige behov. Helt fundamentalt er der selvfølgelig retten til livet. Vi har ret til beskyttelse fra overfald og forfølgelse. Det er også et grundlæggende behov at kunne have noget som vores eget. Derfor er ejendomsretten også en grundlæggende ret. Muligheden for at aflive sit eget afkom dækker ikke et grundlæggende menneskeligt behov. Tværtimod har naturen indrettet os til at beskytte vores afkom – selv ved en høj pris – for det er sådan, vi overlever.

Alle har ret til deres egen krop. Det står jeg fast på, men Elsby og andre aborttilhængere misforstår rettigheden. Ingen af os kan gøre fuldstændig, hvad vi vil med vores kroppe. Vi må ikke bruge vores kroppe til vold og overgreb på andre. Retten til min egen krop stopper ved begyndelsen af den andens krop.

Men fostret er vel en del af kvindens krop, ikke? Nej. Hvis vi skal holde påstanden for sand, følger det, at en gravid kvinde har fire øjne, fire ører og to hjerter. For det andet vil det også betyde, at en gravid kvinde har to genetiske identiteter på samme tid. Det er noget vrøvl set med videnskabelige briller.

Abortmodstanden knægter ikke kvinders grundlæggende rettigheder. Selvbestemmelsesargumentet bygger på falske antagelser og viser ikke, at abort er en grundlæggende ret. Der er ganske vist andre argumenter for fri abort, men når dette er kerneargumentet ifølge aborttilhængerne, ser det skidt ud for sagen.

Her har vi måske forklaringen på, hvorfor abortmodstanden vinder frem. Den sniger sig ikke ind ad bagdøren, som om sagen ikke tåler rationel efterprøvning. Tværtimod. Abortmodstanden vinder frem, fordi det slet ikke er indlysende, at vores moral skulle understøtte det voldsomme indgreb på det levende foster. Derimod kan mange helt almindelige mennesker sagtens se, at de små drenge- og pigebørn har ret til at se lyset, indånde luften og smile til verden. Det behøver man hverken være stokkonservativ eller superkatolik for at mene.

Lars Boje Sønderby Jensen er cand.mag. i filosofi.