Filosof: Gør, hvad du kan, for at tiden ikke forsvinder mellem fingrene på dig under pandemien

Tiden flyver af sted i corona-trummerummet. Ikke fordi man morer sig, men fordi dagene ligner hinanden. Gør, hvad du kan, for at tiden ikke forsvinder mellem fingrene på dig. Når vi kommer ud på den anden side, vil meget være tabt, skriver dagens kronikør

"Tidsfornemmelsen forsvinder, når ens verden bliver rystet. Tiden flyver af sted i corona-trummerummet."
"Tidsfornemmelsen forsvinder, når ens verden bliver rystet. Tiden flyver af sted i corona-trummerummet.". Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Det er, som om tiden går lidt hurtigere under corona. Ikke fordi man morer sig, men fordi dagene ligner hinanden. I de sociale bobler. I karantænen. Med den begrænsede adgang til oplevelser. Livet forsvinder. Især for de unge. Sandet løber i ungdommens glas.

Når vi kommer ud på den anden side, vil meget være tabt. Ud på den anden side om et år. Om fem år. Om fem år, der føles som ét. Kedsomheden giver tiden vinger, oplevelser og eventyr sløver den. Det er forfatteren Thomas Manns teori. Der er ikke meget eventyr over corona. Selvom det er den største begivenhed siden Anden Verdenskrig.

Find på noget. Det har altid været menneskets vilkår. Nu har den bare fået et ekstra nøk, og vilkåret er blevet endnu sværere. Coronaens benspænd er et udmærket billede på livet. Det absurde liv. Eksistensen, hvor man hver dag skal genopfinde sig selv. Skabe mening og indhold i en verden, der i sig selv ikke har nogen af delene.

Der er efterhånden gået lang tid. Det er svært at se enden på det. Pandemien begynder i den grad at sætte sit aftryk. Den mentale sundhed vakler. Bekymringer. Angst. Heldigvis viser undersøgelser, at ikke alle får det dårligere. Nogle trives, om man så må sige. De deprimerede. De er vant til det. Isolationen. De er trænede i det. Og de kigger lidt mindre misundeligt på den verden, de ikke kan trænge ind i. De kan hjælpe os med at komme igennem det isolerede liv. De kan støtte. De er coronaens superhelte.

Flere lyspunkter. Massiv forskning og gennembrud i udviklingen af coronavaccinen smitter af på udviklingen af andre vacciner. Tyske Pfizer-Biontechs RNA-teknologi anvendes nu i mulige malariavacciner, og her gør man store fremskridt. Malaria slår omkring 400.000 mennesker ihjel i årligt, især børn, så en redning er et mirakel her på linje med coronavaccinen. Måske større.

Så slutter de gode nyheder også. Vi har været igennem ”sæt pris på dine nærmeste” og den midlertidigt forsvundne smog over Wuhan. Nu er det alvor. Og meget, meget mærkeligt. Den spanske syge for 100 år siden er fortilfældet, men corona er langt værre. Man behøver bare forestille sig, hvordan verden ville have set ud, hvis det var corona, som var brudt ud i 1918. Ingen vacciner, ingen håndsprit og kun sporadisk brug af masker . Ville vi så overhovedet have været her i dag?

Personligt begynder jeg at blive temmelig træt af pandemien. Nervøs. For min datters skolegang. For hendes første år i skole. Elever, der ikke må forlade klasseværelset, opdelte zoner på skolen, afstand til lærere og pædagoger, og så den underlige, usynlige fjende, som har lagt verden ned, men som preller af på skolebørn. Det er svært for en syvårig at forstå. Det burde en syvårig slet ikke kunne forstå.

Jeg er træt af en pandemi, som bare fortsætter, og ønsker, at den æder sig selv op. Det gør den måske også. For mange mutationer kan blive et problem, så virus mister evnen til at replikere sig selv. I august hærgede deltavarianten i Japan med op til 26.000 dagligt smittede, i dag er der et par hundrede smittede om dagen. Ifølge japanske eksperter akkumulerede delta for mange mutationer i sit fejlkorrigerende protein nsp14, – forsøgsvist oversat: Virus rasede løs og sejrede sig selv ihjel.

Eller corona kan langsomt fade ud? Ligesom den spanske syge. Hér muterede pandemien til stadig mildere former og endte som en relativ harmløs influenza. Ser vi det samme med omikron herhjemme? Masser af smitte, men tilsyneladende mindre alvorlige sygdomsforløb. Rekordhøje smittetal, men ikke tilsvarende stigning i indlæggelser. Kommer pandemien til at ebbe ud i 2022?

Gør, hvad du kan, for at tiden ikke forsvinder mellem fingrene på dig. Når vi kommer ud på den anden side, vil meget være tabt. 

Thomas Johannes Erichsen

Måske. Spekulationer. Man kan altid spekulere over corona. Filosofere. Adskillige filosoffer har givet deres bud på pandemiens impact . Om tiden efter corona. Hvordan virussen vil ændre os. Når den tid end kommer. I sommer troede mange, at det var overstået, men vores adfærd var ikke synderligt ændret. Det er i sig selv en pointe. Hvis vi kunne lære noget af pandemien, så havde vi sovet i timen.

Corona rejser også etiske spørgsmål. For eksempel anti-vaxxernes dilemma. På den ene side er vaccinemodstandere i deres ret til ikke at blive vaccineret, på den anden side udsætter de andre for øget smittefare.

Folk skal være frie til at handle, som de vil, medmindre deres handlinger skader andre, sagde den politiske filosof John Stuart Mill og formulerede dermed sit skadesprincip. En ryger er velkommen til at smadre sine lunger med cigaretter, men han er ikke fri til at blæse andre op i hovedet. Anti-vaxxere kan afvise vaccinen, men så må de også acceptere ikke at kunne færdes hvor som helst.

Afstanden øges mellem os. Igen. Hvad gør det egentlig ved den menneskelige afstand mellem os? De personlige bånd? Hvis afstandskravet bare fortsætter derudad? Noget af det vigtigste for udviklingen af et spædbarns psyke er kropskontakt, hvilken rolle spiller det for voksne? En af mine venner sagde engang, at corona befriede os for alle de falske krammere, men hvem kunne ikke godt tænke sig en falsk krammer i dag?

Vi står midt i det. Det gør det hele svært at forstå. Er vi i chok? Måske. Hvor i chokfasen befinder vi os så? Aner det ikke, men der er reaktioner på chok, som passer påfaldende godt på forskellige grupper i samfundet. Benægtelsen. Det må være vaccinemodstanderne. Infantiliseringen. Det må være Men In Black. Eskapismen. Når man på hver sin måde flygter væk fra corona-virkeligheden. Intellektualiseringen. Når corona holdes ud i strakt arm og studeres. Som hér.

Tidsfornemmelsen forsvinder, når ens verden bliver rystet. Tiden flyver af sted i corona-trummerummet. Gør, hvad du kan, for at den ikke forsvinder mellem fingrene på dig. Den kommer ikke tilbage. Det gør kun corona. I en ny variant. I en verden, hvor humøret varierer. Hvor det gode humør er et afgørende mod pandemien. Hvor intet er afgjort endnu.