Filosof: Kærlighed og mening er vigtigere end løn for arbejdsglæden

Lønstigninger er kun en lille del af løsningen, hvis det offentlige vil holde på lærere, sygeplejersker og jordemødre. Vigtigere er følelsen af kærlighed, retfærdighed, anerkendelse og mening

Både som kolleger og som "kunder i butikken", altså som forældre, patienter, brugere og borgere, skal vi vide, at meningen går fløjten, hvis respekten for den unikke og fælles indsats blandt professionelle siver over i formelle og upersonlige relationer.
Både som kolleger og som "kunder i butikken", altså som forældre, patienter, brugere og borgere, skal vi vide, at meningen går fløjten, hvis respekten for den unikke og fælles indsats blandt professionelle siver over i formelle og upersonlige relationer. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix.

Midt i den almindelige vildrede og desperation over manglende sygeplejersker, jordemødre og lærere, der på stribe forlader landets pressede hospitalsafdelinger og skoler, må vi ikke glemme, hvad vi allerede ved om tiltræknings- og fastholdelsesfaktorer – ud over mere i løn og finansiering af uddannelse.

Hvis ledere og kolleger får øje på dette, kan de støtte én i en personlig udvikling, hvor ingen ved, hvornår det ender, og hvor man kan opnå at smelte sammen med sit virke i en grad, hvor det bliver et kald, altså en udfoldelse af opgave og person i et heldigt match. Kærlighed lærer en at se, også at se, hvor man selv kan passe ind og gøre en forskel i et stort team med mange mennesker. Det er ganske vist et stort ord brugt i arbejdssammenhæng, og det kan tippe over i en inderlighed, hvor ikke alle kan være med, men kærlighed på arbejde betyder blot, at når man føler, at det, man kan – og den, man er – er noget værd, vokser man både i andres og i egen anseelse. Så bliver man en fisk i vandet, mens man går på arbejde. Man kan stråle i rollen.