Prøv avisen

At finde mening i det meningsløse

Viktor Emil Frankl blev i 1944 deporteret til kz-lejren Auschwitz.

Radio & tv

Viktor Emil Frankl (1905-1997) var professor i neurologi og psykiatri ved Medizinische Universität i Wien. Han stiftede den skole inden for psykoterapien, der kaldes logoterapi og eksistentiel psykoterapi. Livet igennem forenedes hans teorier i sjælden grad med praksis.

I 1944 blev han deporteret til kz-lejren Auschwitz. Under transporten blev manuskriptet til et større værk om sjælesorg opdaget og ødelagt. Arbejdet med at genskabe manuskriptet efter hukommelsen var ifølge Frankl selv medvirkende til, at han overlevede sin familie.

LÆS OGSÅ: Nye stemmer i holocaust-litteratur

Hvordan det gik til, at han fik efterprøvet sine idéer om, at det sjælelige kan mobilisere en trodsighed, som kan hjælpe selv den mest lidende, kan man læse i Frankls hovedværk Ein Psycholog erlebt das Konzentrationslager (på dansk Psykologi og eksistens).

Nævnte bog blev der flittigt henvist til i den udgave af P1s Mennesker og tro, der genudsendes i morgen klokken 8.03. Her har Anders Laugesen en livfuld samtale med lektor i sjælesorg Mikkel Wold, der også er sognepræst ved Marmorkirken i København.

Med udgangspunkt i Frankls oplevelser som koncentrationslejrfange blev der gjort rede for, hvor udbytterigt det kan være at sammentænke psykologi, filosofi og teologi. Dermed kan den reduktionisme modvirkes, som består i alene at opfatte mennesket som kemi og drifter.

Nietzsche blev citeret for denne relevante bemærkning: Den der véd, hvorfor han lever, kan bære næsten et hvilket som helst hvordan. Det drejer sig om andet og mere end blot at overleve. Mennesket er et væsen, der stræber efter mening i det meningsløse.

MIKKEL WOLD henviste til sine erfaringer fra sjælesorgen. Man er ikke herre over, hvad man mødes af, men man er til en vis grad herre over, hvordan man forholder sig til det. Han benyttede meget bevidst ordene næsten og til en vis grad.

Det, som Mikkel Wold omtalte som trodsmagt, gælder kun til en vis grænse. Sygdom kan føre til, at man overlader sig i Guds varetægt. Med henvisning til Luther: Lad kirkens tro bære dig. Kast dig i armene på Guds barmhjertighed og Guds nåde.

Det er noget af en (læge)kunst at kunne afgøre, hvornår man på den måde skal give op, og hvornår der skal kæmpes. Igen med henvisning til Luther: Når den depressive føler, at der falder for mange tunge tanker ind, da skal han lade de tunge tanker falde ud.

Som Mikkel Wold også citerede: Du kan ikke forhindre fuglene i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår. Der er altid handlemuligheder. Sagt med varsomhed: Du er mere end din sygdom. Du har en uangribelig personlighedskerne.

Anders Laugesen spurgte veloplagt og aggressivt. For hvad mente den gode Mikkel Wold egentlig med, at Gudsriget ikke er en forklaring, men en forandring. Og hvad var det nu med hans ord om, at Gud kan tage lidelsen fra os, og at helbredelse og frelse er Gudsrigets manifestation?

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder