Prøv avisen

Fingrene væk fra de gode små skoler

Regeringen skal holde fingrene væk fra de gode små skoler. Foto: Foto:

Tidens tilsyneladende store omsorg for udkantsområdernes udvikling og ve og vel kommer til at lyde noget hul på byrådsmøderne, hvis ikke kommunens politikere lukker skolerne i de mindre bysamfund, skriver Britta Schall Holberg

Regeringens 360-graders-udvalg synes desværre at have givet kommunalbestyrelserne - eller måske snarere deres forvaltninger - et kærkomment alibi for at lukke folkeskoler, der ikke har en vis størrelse.

Det forekommer sært, at i en tid, hvor søgningen til de private skoler er stigende og tilfredsheden med det, de udretter, er tilsvarende stigende, så ønsker man at lukke folkeskoler med den begrundelse, at store skoler er bedst. De fleste private skoler er netop ikke store. Når forældre alligevel sætter deres børn i dem, er det angiveligt, fordi de søger det mindre miljø til deres børn. Hvordan hænger det sammen med, at en stor folkeskole skulle være bedre end en mindre?

Der har da også fra forskerside været sat spørgsmålstegn ved konklusionen fra 360-graders-udvalget om, at store skoler var bedre end små. Kommunalbestyrelserne burde også tænke over, hvilket grundlag udvalget har haft for at udtale sig på baggrund af et kort kommandoraid til en række folkeskoler.

Hertil kommer, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne burde overveje, hvad der egentlig spares ved at nedlægge en lille og måske velfungerende folkeskole. Besparelsen svarer til cirka to lønninger i den kommunale forvaltning.

Men hertil kommer de afledte problemer af en skolelukning: øget transport af børn og salg af skolen i en tid, hvor der i mange kommuner allerede er rigeligt med offentlige bygninger til salg. Hertil kommer andre afledte udgifter, nemlig at mange yngre forældre, der søger til en kommune som tilflyttere, som noget af det første spørger om: Hvordan er skoleforholdene? Hvor langt er der til skole?

Tidens tilsyneladende store omsorg for udkantsområdernes udvikling og ve og vel kommer til at lyde noget hul på byrådsmøderne, hvis ikke kommunens politikere ønsker at opretholde skolerne i de mindre bysamfund i oplandet.

Selvfølgelig kan der være lokale forskelle, og en skole kan naturligvis blive for lille, men det forekommer helt barokt, hvis kommunalbestyrelserne lader sig styre af en automatpilot og lukker velfungerende mindre folkeskoler, hvis eneste brøde er - at de er mindre.

Men selvfølgelig: Hvis man måler på karakterer, klarer de private skoler sig bedre end folkeskolen. Men er det dog ikke kommunalbestyrelsespolitikernes opgave at sikre, at netop de lokale folkeskoler fungerer optimalt i stedet for at afvikle folkeskoler? I stedet for at afvikle burde man sætte sig som mål at udvikle til glæde for kommunens samlede forældrekreds og deres børn.

Endelig er det meget ubehageligt at opleve, at nogle kommunalbestyrelser bevidst har siddet og ventet på, at fristen for at tilmelde en skole som privatskole skulle blive overskredet, hvorefter man skrider til lukning. Ønsker man at lukke en skole, må man spille med åbne kort. Og til de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der nu skulle sidde og jamre over, at de ikke har penge til at være mere kreative: Der har aldrig været så mange penge i kommunerne som i dag.

Britta Schall Holberg (V) er medlem af Folketinget og tidligere indenrigsminister