DE SIDDER MAGELIGT i de klassiske Wegenerstole i Deadlines gæstestole. Med åbne mikrofoner og rullende kameraer udveksles analyser, holdninger og viden. Ofte afslappet; benene over kors, løstsiddende jakker og skjorter knappet op i halsen.
Sådan er – eller rettere var – det typiske billede i DR2’s sene nyheds- og aktualitetsmagasin. En kortlægning af de medvirkendes køn viste for et halvt år siden, at tre ud af fire medvirkende var mænd. Det skulle der gøres noget ved. Og i løbet af første halvdel af 2017 er det med en målrettet indsats lykkedes Deadline-redaktionen at øge antallet af kvinder i gæstestolene fra 25 procent til godt 37 procent.
Tallene viser, at næsten to ud af tre gæster fortsat er mænd. Men de viser også, at det kan lade sig gøre at vælge andre kilder end dem, der plejer at optræde. Og dermed i højere grad afspejle, hvordan befolkningen er sammensat.
AT KVINDER ER I MINDRETAL som kilder er en problemstilling, som alle medier – ikke bare her i Danmark, men i hele verden – slås med. Og det er helt almindeligt, at kun hver fjerde kilde er en kvinde. Nogle gange er forklaringen den helt enkle, at der ikke er mulighed for at vælge andre end en mand, men oftest skyldes den skæve kønsfordeling vanetænkning og genbrug af (mandlige) kilder.
I Danmark har KVINFO – som arbejder for ligestilling og mangfoldighed – i mange år hjulpet medier med at finde for eksempel kvindelige eksperter via en særlig ekspertdatabase; alligevel er der fortsat langt til ligelig fordeling i de fleste medier. Derfor må medierne i højere grad end hidtil påtage sig et ansvar, mener KVINFO-direktør Henriette Laursen:
”Medierne har et ansvar for at afspejle og vise, at der også findes kvindelige eksperter på fuldstændig lige fod med mandlige”, lød det fra Henriette Laursen, da jeg talte med hende i ”Mennesker og medier” på P1 i fredags.
Det er dog ikke kun kvinder, som er underrepræsenteret i mediebilledet; også etniske minoriteter, ufaglærte og mennesker i udkanterne af Danmark fylder forholdsmæssigt mindre i avisartikler, på nettets nyhedssider og i radio- og tv-udsendelser.
Underrepræsentationen blev påpeget i en undersøgelse fra Roskilde Universitet og foreningen Ansvarlig Presse tidligere i år. Konklusionen var, at medier ikke kun skal fokusere på at have flere kvinder som kilder. I stedet bør indsatsen være rettet mod at skabe en større mangfoldighed i det hele taget.
Dermed kunne det være fristende at kritisere ”Deadline” for at være for snævert orienteret med indsatsen for at få flere kvindelige kilder. Men dels er der gjort op med en sejlivet myte om, at kvinder i højere grad end mænd siger nej til at medvirke – en opgørelse viste, at de slet ikke blev spurgt. Dels har det snævre fokus haft en vigtig og positiv bi-effekt, fordi der er banet vej for nye og ukendte kilder af begge køn.
Derfor er det i sig selv bemærkelsesværdigt med flere kvinder i gæstestolene. Også for andre medier.
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af P1-programmet ”Mennesker og medier”.