Sundhedsstyrelsen har netop udgivet Den Nationale Sundhedsprofil for 2017. Rapporten viser, at ensomheden fylder – særligt blandt de unge, som oftest føler sig uønsket alene. Hvorfor kan vi ikke få bugt med ensomheden?
Sundhedsstyrelsen beskriver, at det særligt er de unge mellem 16 og 24 år, der oftest føler sig uønsket alene. En tendens, jeg, gennem mit frivillige arbejde på Ung På Linje, kan nikke genkendende til. Men hvad skyldes stigende ensomhed hos de danske unge? Jeg giver her mit bud.
Jeg mærker konkurrencestaten. Jeg mærker, hvordan vi hele tiden skal løbe hurtigere, blive bedre og opfylde alverdens krav. Jeg ser alt for mange unge, som bruger alle deres teenageår i et kæmpe karakterræs i kampen om at komme ind på drømmestudiet – et studie, som vi helst skal være sikre på, inden vi overhovedet starter på gymnasiet.
Studiet skal ligeledes klares til UG – samtidig med, at vi skal passe et studiejob, opretholde sociale relationer samt vedligeholde vores image på de sociale medier. Vi skal fremstå selvsikre og virke til at have styr på det hele. Men for hvad? For at få det perfekte job? Det perfekte liv? Men hvilket liv er det? Det er rejsen, der er det vigtige, og ikke destinationen – det glemmer vi bare i farten. Jeg ønsker, at vi bliver bedre til at opretholde relationer og indgå i fællesskaber. Nogle er så heldige at holde fast i venner, de har kendt siden grundskolen, eller hurtigt at få nye venner på deres studie eller arbejdsplads. Men det er ikke alle, som synes, det er lige nemt. Jeg stod selv på et tidspunkt og følte, jeg havde brug for at stifte nye bekendtskaber. Men hvor skal man lede?
Jeg fandt et fællesskab som frivillig hos Ung på Linje. Her fandt jeg en gruppe søde og cool mennesker med overskud og lyst til at være der for hinanden og andre unge. Men vigtigst af alt lærte jeg, at ensomhed er udbredt og ikke kun en følelse, jeg selv gik med.
Særligt unge lever i dag – mere end før – i en krævende præstationsboble. En boble, som for flere og flere sprænger, når de nærmer sig midten af 20’erne. Det er ikke for at sige, at tidligere generationer ikke føler pres, og verden ikke kan ramle sammen. Vi kan bare se en unægtelig, stigende tendens blandt de unge til at fremstå perfekte – hvor skyggesiden er skam og en følelse af ikke at være god nok, hvis man ikke kan leve op til kravene og forventningerne.
Dette, mærker jeg, fører til ensomhed. En altoverskyggende ensomhed, fordi man ikke føler sig lige så god som de andre, måske endda forkert og udenfor.
Jeg foreslår, at vi hjælper hinanden med at huske vigtigheden af at være ærlige og oprigtige og vigtigheden af relationer. Oprigtige relationer, som man ikke sammenligner sig med, og som ikke dømmer en. Relationer, hvor vi kan være ærlige, både når vi har det godt, men også når vi har det skidt.
Vi er nødt til at stoppe op og trække vejret. Kigge hinanden i øjnene. Tale med hinanden og nogle gange bare lytte. Give en krammer til en, der trænger – også hvis de ikke gør. Værne om hinanden og nyde, at vi har hinanden. Ellers tør jeg slet ikke tænke på, hvor vi er bare om et par år.
Vi må i fællesskab få bugt med ensomheden – for mig er det den eneste tilgang.
Malou Nordlund Madsen er frivillig hos Ungdommens Røde Kors.
Ung På Linje er et anonymt samtaletilbud til unge mellem 13-30 år. Her kan unge ringe eller skrive ind søndag-fredag fra 19-22.