AT SIGE NEJ TAK TIL KØD er en bevægelse, som netop nu breder sig hastigt over hele verden. Men bevægelsen er ikke ny. Faktisk er det over 40 år siden, den australske moralfilosof Peter Singer blev overbevist om, at det eneste, vi kan gøre for at undgå dyremishandling, er at stoppe med at spise kød.
Så det gjorde han. Og han skrev bogen ”Animal Liberation”, som gjorde ham til en verdenskendt og indflydelsesrig filosof inden for dyreetik. Han mener, at vi lige nu står over for et vendepunkt, hvor flere vil stoppe med at spise kød, og han ser det som det eneste fornuftige valg.
Peter Singer, hvorfor mener du, vi alle burde blive vegetarer?
”Det er der flere grunde til. Den måde, vi behandler dyr på, kan ikke forsvares. Det er bedre at stoppe med at spise dyr end at forsøge at finde etisk forsvarlige kødprodukter, for konkurrencen betyder, at producenterne altid vil forsøge at sænke prisen, og det skaber stor lidelse for dyrene, som er ofre, for de har ingen mulighed for at protestere.
Derudover er klimaforandringerne blevet et kæmpe problem. Kød har enorm betydning for klimaforandringerne, og husdyrindustrien står for mindst 10-15 procent af udledningen af drivhusgasser, og det kan være op til 40 procent.
Desuden har vi i dag sunde alternativer til kød i supermarkedet, så vi kan let bevæge os væk fra kød. Både for dyrene og for fremtiden for planeten er det noget, vi bør gøre.”
Du siger, at dyrene er ofre. Giver du ikke dyrene følelser, de ikke har?
”Jeg mener, at hvis en gris oplever lidelse, som er lige så slem som en lidelse, mennesker oplever, så skal vi lægge lige vægt på det.
Måske findes der nogle slags lidelser, som kun vi mennesker oplever. Det kan være angsten for, at du ikke når flyet hjem fra din ferie. Men så er der andre former for lidelse, som en gris oplever. At være rædselsslagen over at blive kørt til et fremmed sted, hvor den ikke ved, hvad der vil ske. Det er lidelser, som måske minder om de lidelser, mennesker har. Jeg mener ikke, vi kan sige: Det er bare en gris, det betyder ikke noget.”
Hvis du vil undgå dyrets lidelse, er det så ikke bedre at producere kød på en bæredygtig måde, så dyret har et godt liv i stedet for aldrig at være blevet født?
”Det afhænger af flere ting. Hvad angår oksekød, så kan jeg ikke se nogen måde, hvorpå det kan blive bæredygtigt. Men hvis du nu har fritgående høns på en mark, der lever gode liv, er det teoretisk muligt, at det er bæredygtigt. Så det er et forsvarligt argument for at blive ved med at spise kød, hvis du vil det.
Men der vil altid være et økonomisk pres, der gør, at producenterne vil springe over, hvor gærdet er lavest. Så det er svært at være sikker på, at dyrene har gode liv.”
I Danmark ser vi flere vælge kødet fra. En undersøgelse viste for nylig, at knap hver tredje dansker har sænket sit kødforbrug det seneste år. Hvorfor ser vi denne bølge nu?
”Jeg er ikke sikker. Jeg tror, en stor faktor er det større fokus på klimaforandringer. Jeg tror også, folk forsøger at finde en god livsstil.
Jeg er selv blevet lidt overrasket over særligt, hvordan veganismen er eksploderet. Det kan skyldes, at der er bedre veganske valgmuligheder på hylderne i supermarkedet og på caféer og restauranter.”
Der var for en måneds tid siden en sag i Frankrig, hvor veganere angreb slagtere. Bliver vegetarisme og veganisme ikke ofte til en lidt for ekstrem ideologi?
”Det giver bagslag at modarbejde dem, der ikke deler dine værdier. Ingen kan lide at blive råbt ad, og jeg tror aldrig nogensinde, det ændrer nogens holdning. Som veganer og vegetar bør man være positiv.Det er langt ude, når folk er meget fanatiske veganere. Det er ikke en religion.
Mange vælger at spise lidt kød og overvejende vegetarisk, og det skal man ikke have det dårligt med.”
En af de stærke værdier i vores samfund er netop, at mad og måltidet er noget, der samler os. Når man, som du, siger, hvad folk bør og ikke bør spise, skaber det så ikke unødig splittelse?
”Det behøver det ikke. Ofte spiser min familie og min søsters familie sammen. Min søster og hendes mand er ikke vegetarer. Men vi spiser et vegetarisk måltid. Det er jo ikke, fordi en ikke-vegetar behøver spise kød ved hvert måltid, det synes jeg er at tage det for langt.”
Mange mennesker elsker at spise kød og har ikke lyst til at stoppe med det. Skal de ikke have lov til det?
”Det er en barriere, men kultur ændrer sig. Vi har set enorme forandringer i kulturer gennem de seneste årtier på mange områder. Det kan være i forhold til vores tolerance over for vold i hjemmet. Vi føler ikke et tab, tror jeg, men at kulturen er forbedret. Jeg tror også, det kan ske her.
Jeg tror, verden ville være et bedre sted, hvis der var mindre lidelse i den. Folk opfører sig på en måde, som giver lidelse. Jeg synes, det er vigtigt at prøve at ændre det.”
Er der ikke vigtigere kriser at løse end, hvad folk putter på tallerkenen?
”Jeg mener, at klimaforandringerne er den største moralske udfordring, vi står over for i dag. Hvis du for eksempel synes, der er mange flygtninge nu, så vil klimakrisen gøre, at der om to årtier vil være 100 gange så mange. Det er kortsigtet at ignorere konsekvenserne for klimaforandringerne af at spise kød.”
Hvis man mangler et job eller ikke har råd til mad på bordet, er det vel vigtigere? Bliver det ikke en lidt elitær diskussion?
” Det er ikke et elitespørgsmål, klimaforandringerne går mest ud over de fattigste, måske ikke i Danmark, men i udviklingslande. Der er måske folk, der leder efter et job og ikke har et globalt perspektiv.”
For nogle år siden så vi en palæo-bølge, hvor man skulle spise store mængder kød for at være sund. Vil vegetarisme og veganisme ikke også forsvinde igen?
”Jeg kan ikke med sikkerhed sige, at veganisme og vegetarisme vil holde for evigt, men jeg tror, at modsat palæo- diæten er grundlaget for at spise mindre kød fornuftigt. Uanset om det er på grund af dyr eller klima, så jeg tror, at det vil fortsætte, det håber jeg virkelig. Jeg tror, vi vil se mere af det. Om det er nok, kan jeg ikke forudse.”