Prøv avisen
Etisk set

Til politikerne: Når man bor på en kugle som jorden, er der grænser for vækst

Hvordan man i 2017 kan have en minister i en regering, der mener, at klimaet er noget, de andre tager sig af (ja, det sagde han faktisk), er mig en gåde. Det svarer til, at klassens mælkeduks bliver ved med at dele små mælkebrikker ud, mens klasseværelset står i flammer og hævder, at det der med brandslukning er der andre, der tager sig af, spørger Mickey Gjerris. Foto: ASGER RYØ BORBERG/Ritzau

Det handler ikke om at flytte rundt på nogle procent af statens indtægter, men om at bygge et nyt samfund, skriver universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris

Hvordan kan vi have en transportminister, der har fremlagt en plan for fremtidens luftfart, der ikke rummer et ord om klima?

Det handler udelukkende om at få flere fly på vingerne og mere mobilitet i samfundet i et forsøg på at skabe mere økonomisk vækst.

Hvordan man i 2017 kan have en minister i en regering, der mener, at klimaet er noget, de andre tager sig af (ja, det sagde han faktisk), er mig en gåde. Det svarer til, at klassens mælkeduks bliver ved med at dele små mælkebrikker ud, mens klasseværelset står i flammer og hævder, at det der med brandslukning er der andre, der tager sig af.

Samtidig har energi-, forsynings- og klimaministeren tydeligvis glemt sit tredje resortområde. Der er selvfølgelig også mange at holde styr på.

Sådan er det jo med de politikområder, som har lav prioritet. Man udpeger en ældreminister og gemmer klimaet så godt, at selv ministeren for området glemmer, at det er hans ansvar.

Hvordan kan regeringen ellers fremlægge en ny strategi for olie og gas i Nordsøen, hvis eneste mål er at sikre en fortsættelse af en fossilbaseret økonomi en kort årrække endnu med katastrofale konsekvenser for klimaet til følge?

Medtager man, at store dele af det erhvervsliv, som regeringen ellers holder så meget af, er begyndt at opdage, at det kun kan gå for langsomt med omstillingen til et mere bæredygtigt samfund, virker det mest, som om man har besluttet sig for at indføre statsstøtte til fortsat produktion af cd-afspillere, imens resten af verden er gået over til streaming.

Begge forslag fra regeringen går stik imod klimaaftalen fra Paris i 2015, som Danmark er med i, og anbefalingerne fra internationale organisationer og en lang række forskere om at sænke udledningerne af drivhusgasser og lade en stor del af den resterende olie blive i undergrunden, hvis ikke klimaforandringerne skal løbe løbsk.

Begge forslag vil føre til, at vi kommer endnu tættere på de dystre fremtidsscenarier, som blandt andet FN’s klimapanel har sagt vil være en konsekvens af fortsat ikke-handlen. Det betyder blandt andet stigende fattigdom og nød i udsatte områder, hvilket vil føre til endnu flere mennesker, der søger mod det forjættede land Europa. En forjættelse, der i sidste ende bygger på en ubæredygtig økonomisk politik, der er med til at skabe den fattigdom, som mennesker flygter fra.

Der er ingen tvivl om, at det er rart at leve i så høj materiel velstand, som vi gør. Men der er heller ingen tvivl om, at vi er nødt til at sadle om og acceptere, at det koster noget på den korte bane at lave samfundet om, så det på langt sigt kan fungere inden for de rammer, som planetens biosfære sætter for os. Og det er i sidste ende et etisk spørgsmål, om vi vil prioritere os selv på den korte bane eller løfte ansvaret, så andre end os selv kan få del i det gode liv, som vi selv værdsætter så højt.

Personligt gør jeg mig ingen illusioner om, at et regeringsskifte på nuværende tidspunkt vil føre til en afgørende anderledes klimapolitik. Der skal en langt mere gennemgribende ændring til i form af en dybt forankret erkendelse af, at klimaforandringerne ikke er en uheldig bivirkning, men et uundgåeligt resultat af et økonomisk paradigme, der ikke kan rumme, at når man bor på en kugle, er der grænser for vækst.

Det handler ikke om at flytte rundt på nogle procent af statens indtægter, men om at bygge et nyt samfund. Og der er den politiske vilje en mangelvare over det meste af linjen. Så fremtiden er på mange måder sortere end i går – god sommer.

Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, professor mso i antropologi og neurovidenskab Andreas Roepstorff, velfærdspolitisk chef i Cepos og medlem af Det Etiske Råd Mia Amalie Holstein og formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.

Andre læser lige nu