Under henvisning til DR's dækning af den aktuelle folkevandring fra syd til nord klandrer Sørine Gotfredsen i mediekommentar DR for konstant at bruge ordet flygtning som samlet betegnelse for alle, der vil til Europa, selvom hovedparten af dem aldrig anerkendes som sådan.
Men når vi ser desperate mennesker kæmpe for at komme ombord på et tog videre op i Europa, hvem kan så se forskel på flygtning og immigrant? Og vi bør vel hjælpe mennesker i nød uanset, hvilken kategori de tilhører! Nogle flygter fra krig og forfølgelse, andre fra naturkatastrofer og fattigdom.
En lignende folkevandring og strøm af flygtninge har i de seneste årtier funder sted fra især landene i Mellemamerika, Cuba og Mexico til USA.
Ingen grænse, intet hav og ingen barriere har forhindret millioner af mennesker, som flygter fra fattigdom, håbløshed, krig og forfølgelse i deres hjemlande, at nå frem til det forjættede land, USA. Og nu kan man ikke undvære dem i USA! Landet ville kollapse, hvis man sendte dem retur.
Vi glemmer helt, at en globaliseret tidsalder ikke kun betyder fri bevægelse for kapitalen. Den gælder også for mennesker. Kapitalen søger derhen, hvor der er billig arbejdskraft - mennesker søger derhen, hvor der er mulighed for at leve en bedre tilværelse. Så længe der hersker økonomisk og social ulighed i verden, vil den tendens fortsætte og tilmed forstærkes.
Det er derfor forkert at tro, at man i Europa i en overskuelig fremtid vil kunne slippe for tilstrømningen af immigranter - uanset avisannoncer, mure, politi og glubske hunde.
Det vil derimod tjene de europæiske lande bedst, hvis man bliver enige om en rimelig fordeling landene imellem og i så øvrigt tager vel imod immigranterne samt sørger for, at de bliver hurtigt integreret.
For krigsflygtninge fra Mellemøsten og det nordlige Afrika - eller hvorfra de i fremtiden end måtte komme - så er det den selvsamme opskrift. Det humanitære princip skelner ikke mellem krigsflygtning og nødstedt immigrant.
Lennart Skov-Hansen, tidligere nødhjælpsarbejder, Pilevej 73, Tølløse