Prøv avisen
Debat

Flygtninge, der lover at tage hjem igen, skal være velkomne

Her ses asylansøger Mohamad Salai i Næstved i en teltlejr for flygtninge. Foto: Niels Ahlmann Olesen

I forbindelse med opnåelse af asyl skal flygtninge over 18 år skrive under på et juridisk bindende dokument, der forpligter dem og deres familie til at rejse tilbage til det land, de flygtede fra, så snart der er kommet fred til landet, skriver Niels Arbøl

Ligesom mange andre danskere deltager vi som frivillige i et flygtningenetværk og med god kontakt til det lokale asylcenter. I den forbindelse gør man sig uvilkårligt tanker om, hvordan flygtningeproblemet bedst kan løses, også set i længere perspektiv.

Mange danskere er positivt stemt for at tage imod flere flygtninge, mens lige så mange er meget skeptiske og kritiske, endda over for dem, vi har.

Måske bør vi vælge en helt tredje vej, men som jeg endnu ikke har set nogen politiker bekende sig til.

Danmark bør tage imod et meget større antal flygtninge end i dag inden for samarbejdet af den europæiske union, vi er medlemmer af, men som desværre så mange danskere ikke forstår betydningen af. Vi må stå vagt ved vores kristne og humanistiske holdning til mennesker i nød, akkurat som Europas førstedame, kristendemokraten Angela Merkel. Og fra den dag, de har fået asyl, skal de kunne få deres familier herop. Ingen kan leve godt uden sin familie.

Det er helt umenneskeligt, som regeringen og Socialdemokraterne har foreslået, at en flygtning skal kunne efterlade ægtefælle og børn i tre år i en krigszone med fare for vold, trusler og overgreb.

Øjeblikkelig familiesammenføring vil også forhindre, at kvinder og børn udsættes for helt umenneskelige vilkår under selve flugten fra for eksempel Syrien. For så kan manden i huset nøjes med at tage af sted, da han har vished for, at hans familie følger efter, når han har tjent penge nok til en flybillet til dem.

At blive integreret i samfundet, daginstitutioner og på arbejdsmarkedet vil sikre, at både voksne og børn erhverver sig nødvendige menneskelige og faglige kompetencer. Der skal påbegyndes sprogskole og efterhånden integration på arbejdsmarkedet (dette findes allerede i dag) på en måde, så det ikke tager jobs fra arbejdssøgende danskere. Særlige klasser etableres for de større børn, hvor der både undervises på arabisk og dansk.

I forbindelse med opnåelse af asyl skal flygtninge over 18 år skrive under på et dokument, juridisk bindende, der forpligter dem og deres familie til at rejse tilbage til det land, de flygtede fra, så snart der er kommet fred til landet, som det nu kan vurderes af internationale organisationer. Argumenterne for dette synspunkt er flere. For det første er det jo sådan, at et hvilket som helst folk befinder sig bedst blandt sine egne, når der ellers er fred i landet, og mange af vore flygtninge ville da også helst være forblevet i deres land, hvis det var muligt.

For det andet – hvis der skal komme mange flere hertil, hvad jeg som sagt gerne så – vil det på længere sigt give anledning til konflikter at blande så forskellige kulturer som den danske og den arabiske. Vi ser det jo allerede i dag herhjemme og i Tyskland og med fremvækst af højreekstreme grupper.

For det tredje nytter det ikke, at vi her i Vesten dræner de pågældende lande for veluddannede mennesker, som altid er de første, der flygter. Et sådant ”brain drain” har i mange år foregået mellem Afrika og Vesten – til skade for begge parter. Læger og advokater, som hjemlandet har bekostet uddannelsen af, kører i dag taxa i vores storbyer eller står på kyllingeslagteriet.

Når der bliver fred i eksempelvis Syrien, har landet jo i den grad brug for veluddannet arbejdskraft til at bygge det op igen. Børnene har holdt deres arabiske ved lige. Og alle flygtninge har fået en demokratisk opdragelse og et kvindesyn, som de kan tage med til gavn for deres hjemland for fremtiden.

Niels Arbøl er lektor og forfatter