Missionær revser regeringen: Jesus var selv flygtning

Vore ledere i EU må sætte sig ned og fordele flygtningene imellem landene. Danmark er et af de rigeste lande, og vi bør tage vores del, mener Else Højvang

Lad os se de mennesker, som kommer til vor dør/grænse, som Guds skabninger, vore medmennesker. Lad os være næste for dem, skriver Else Højvang.
Lad os se de mennesker, som kommer til vor dør/grænse, som Guds skabninger, vore medmennesker. Lad os være næste for dem, skriver Else Højvang. Foto: Asger Ladefoged .

Hvem var med til at give velstand i 1960'erne? Jeg husker, at min far, en lille husmand, pludselig kunne låne penge i banken til en stor svinestald, og vi fik traktor, bil, senere centralvarme og badeværelse og derefter tv - i min familie.

Var det ikke indvandrere, som var med til at skabe det økonomiske opsving?

Da jeg fornylig så billederne på tv af mennesker, som ønskede at gå til Sverige for ikke at blive registreret i Danmark, blev jeg ked af det.

Hvad er det for et billede, vore politikere har fået tegnet af Danmark ude i verden med stramningerne på udlændingeområdet - ydelser, sammenføringsregler, sagsbehandlingstid sammen med annoncer, som tegner et billede af vort land som et sted, hvor vi lukker os om os selv og vore? Retorikken har været hård.

Vi er et kristent land, hvilket også er indskrevet i regeringsgrundlaget. Jesus var selv flygtning, og han sagde: ”Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.”

Lad os se de mennesker, som kommer til vor dør/grænse, som Guds skabninger, vore medmennesker. Lad os være næste for dem.

Ofte har jeg tænkt: ”Godt jeg har været fremmed i Tanzania og ikke i Danmark.” Der har folk altid været rede til at tale med en fremmed, selv da jeg bare talte gebrokkent swahili, så fik jeg hurtigt lært at tale det.

De tog i Karagwe (det nordvestlige hjørne af Tanzania) imod 300.000 flygtninge fra Rwanda i løbet af en uge i 1994 under folkemordet i dette land (befolkningen i Karagwe var på omkring 450.000). Det var aldrig til diskussion, om de skulle have lov til at komme ind og skulle hjælpes.

Nu er der flygtninge fra Congo og Burundi. I maj sagde Tanzanias viceindenrigsminister: ”Som nation har vi pligt til at give ly til fordrevne folk.”

Vi siger også, at vi skal hjælpe folk i nærområdet, men vor regering og dens støttepartier vil samtidig skære ned på u-landsbistanden. Der er masser af flygtninge i Libyen fra Syrien, som ikke længere kan få hjælp fra organisationerne. Hvad er så alternativet for disse mennesker? At flygte videre, naturligvis!

Det er en svær situation, vi er i lige nu, med de mange flygtninge, som strømmer til Europa. Men jeg ønsker og forventer, at vore ledere i EU kan sætte sig ned og fordele disse imellem landene, og at vi i Danmark, som er et af de rigeste lande i Europa, tager vort ansvar og tager vor del af dem.

Så må vi finde ud af, hvordan vi klarer det. Hvordan vi bliver bedre med en hurtigere sagsbehandling og finder ud af, hvordan vi hurtigt kan bringe vore gæster, for en tid eller for livet, i kontakt med danskerne med socialt samvær og i arbejde, så de kan få menneskelig værdighed og selvforsørgelse snarest muligt.

De seneste uger har jo vist, at en stor gruppe danskere gerne vil være med til at tage imod - Venligboerne med flere. Lad gode kræfter i Danmark, politikere, politi, asylcentre og landets borgere, stå sammen om denne opgave at tage imod flygtningene , der er vore medmennesker.

Hvem skal for øvrigt passe mig, når jeg bliver gammel, hvis vi ikke får indvandring? Lige nu er der tre flygtninge eller indvandrere, som passer min far på hans afdeling på plejehjemmet.

Hvad nu, hvis de ikke havde været der? Ville de andre så bare skulle løbe stærkere?

Er der indfødte danskere, der står i kø for at blive sundhedshjælpere og assistenter?

Else Højvang, missionær i Tanzania Kyerwa district, ELCT, P.O.Box 7, Karagwe, Tanzania