Vi hører det gang på gang. Flygtninge skal hjælpes i nærområderne. Men faktisk er de fleste flygtninge allerede i nærområderne. En rapport fra FNs flygtningeorganisation, UNHCR, offentliggjort på verdensflygtningedagen, den 20. juni, dokumenterer stor ubalance i den internationale støtte til verdens flygtninge. 80 procent af verdens flygtninge befinder sig i udviklingslande og nærområder til konflikterne. Pakistan, Iran og Syrien er de tre lande, der huser flest flygtninge. De har henholdsvis 1,9 millioner, 1,1 million og 1 million flygtninge.
LÆS OGSÅ: Større indsats i flygtningenes nærområde
Lande, der er langt fattigere end Danmark, bærer simpelthen den største byrde. Men de vilkår, som mange af flygtningene lever under i disse lande, er langtfra optimale. Overgreb og mangel på elementære fornødenheder er dagligdag for mange flygtninge i nærområderne. For ikke at tale om mangel på fremtidshåb. Det er derfor afgørende, at vi i Danmark og andre rige lande får en forpligtende diskussion om, hvad vi kan gøre for de flygtninge, der befinder sig i nærområderne.
43,7 MILLIONER mennesker på verdensplan er flygtninge, og af disse har 7,2 millioner været flygtninge i over fem år. En hel del af disse mennesker har været flygtninge i over 30 år. Udfordringen er derfor stor. Men det kan ikke og skal ikke være de fattige lande, der skal bære det tunge læs.
Vi de rige lande har et ansvar ikke kun i forhold til direkte hjælp, men også i arbejdet med konfliktforebyggelse og fredsmægling.
Det er på tide, at vi i større grad går fra symptombehandling gennem militære interventioner og over til at skabe holdbare fredsløsninger, der begrænser årsagerne til, at mennesker flygter.
DERUDOVER MÅ EU-landene og USA ophøre med den våbeneksport, der går til regeringer, der vedvarende krænker menneskerettighederne, og som forværrer flygtningesituationen i verden. Det er en åbenlys skandale, at Libyens leder, Moammar Gaddafi, i flere år kunne købe våben i EU, fordi han samtidig tog sig af flygtninge for unionen.
Men hvor var debatten i Danmark om, hvad der skete med disse flygtninge? Og hvor er den i forhold til de 80 procent af verdens flygtninge, der befinder sig i fattige lande i dag?
Kendsgerningen er den, at når flygtningene er ude af øje, så er de også ude af sind, og det gælder især i debatten om at beholde flygtningene i nærområderne.
Lave K. Broch er medlem af FN-forbundets forretningsudvalg