Prøv avisen
Kanten

Flygtningebørn er først og fremmest børn

Eva Secher Mathiasen er formand for Dansk Psykologforening. Foto: Leif Tuxen

Dansk forskning har for nylig peget på, at to ud af tre af herboende flygtningebørn viser tegn på psykosocial mistrivsel, men hvad er trivslen egentlig bestemt af?

Der har hidtil været en tendens til at kigge snævert på flygtningebørn og familiers vanskeligheder som særligt relateret til traumer, krig og flugt, men det viser sig, at trivslen i lige så høj grad bestemmes af de omstændigheder, som børnene og familierne lever under i eksillandet. Den internationale psykologiske forskning peger på, at stressende sociale og materielle livsomstændigheder påvirker, hvordan tidligere traumer kommer til udtryk og faktisk kan forværre graden af posttraumatisk stress og anden psykisk lidelse.

Helt ny dansk forskning i emnet viser, at børnefamiliernes trivsel i høj grad er betinget af adgang til og deltagelse i lokalsamfundet. Psykolog og ph.d. Ditte Shapiro peger i sin undersøgelse af syriske flygtningefamiliers oplevelser af flugt og genskabelse af hverdagsliv i Danmark på den afgørende betydning af en meningsfuld indgåelse i lokalsamfundet, herunder skolegang og fritidsaktiviteter samt en permanent bolig med god geografisk placering i forhold til lokalmiljøet. Modsat ved vi også, at social isolation, oplevelse af afvisning og diskrimination, manglende socialt netværk, manglende mulighed for meningsfuld beskæftigelse/selvforsørgelse og skolegang har negativ betydning for børnefamiliernes trivsel.

Allerede i dag oplever mange nyankomne familier sig isoleret i deres nye lokalområde, selv halvandet år efter de har fået opholdstilladelse. En del af det handler om sprogbarrierer, manglende netværk, utrygge midlertidige bolig- og skoleforhold, men nogle familier oplever også at føle sig afvist og uønsket i lokalsamfundet. Her spiller den politiske retorik og mediernes behandling af emnet naturligvis også en rolle.

Der er løbende debat om, hvorvidt og hvor meget flygtningebørn med midlertidig opholdstilladelse skal inddrages og indgå i de lokalsamfund, hvor de befinder sig. Når man ser på den ovennævnte forskning er det tydeligt, at inklusion og deltagelse i lokalsamfundet er afgørende for en sund trivsel og udvikling.

Børnekonventionen, som Danmark tiltrådte i 1991, tilsiger os at have barnets tarv for øje og sikre barnet ret til en levestandard, som muliggør barnets fysiske, psykiske, åndelige og moralske udvikling. Flygtningebørn er først og fremmest børn. Vil man indføre lovgivning, som afskærer flygtningefamilier muligheden for at lære dansk, deltage i det lokale fritids-, skole- og arbejdsliv og dermed kunne indgå i lokalsamfundet, må man således forvente, at det kan få konsekvenser for familiernes trivsel – og kvaliteten af det liv, de kommer til at leve, uanset hvor de skal bo i fremtiden.