Flygtningesituationen har fået civilsamfundet til at træde i karakter

Med de mange flygtninge i vores land er den civile samvittighed vågnet op, mens den samfundsmæssige ledelse forstener og går i chok, mener Johannes Bertelsen fra foreningen Frivilligt Forum

Civilsamfundet kommer på banen. Dette handlekraftige ”nogen”, som både er anonymt og anarkistisk, men som samtidig også kan identificeres som en lang række borgere, der hver på deres måde har bevaret evnen til at mærke efter, når de menneskelige relationer er på spil. Her er det gruppen "Venligboerne", der tog imod flygtninge på Københavns Hovedbanegård i sidste uge. Foto: scanpix

Et samfund kan være så stenet,
at alt er en eneste blok, 
og indbyggermassen så benet, 
at livet er gået i chok. 
Og hjertet er helt i skygge, 
og hjertet er næsten hørt op, 
til nogen begynder at bygge 
en by, der er blød som en krop. 

Sådan skrev digteren Inger Christensen i 1969 uden at kende noget til konkurrencestaten. Men man kan sige, at digtet blev en visionær foregribelse af en samfundsmæssig udvikling, som i de næste 50 år satte økonomistyringen mere og mere i centrum på bekostning af de menneskelige relationer.

”Den nødvendige politik” blev alene begrundet i økonomisk nødvendighed, og dermed kom vi som samfund til at sætte hjertet og de følelser, som knytter sig til hjertet, i skygge, med den konsekvens, at livet for mange mennesker bogstavelig talt har været ved at gå i chok.

Så får vi som samfund pludselig et wakeupcall. Forfulgte og forarmede flygtninge strømmer ind i landet. Landets politikere reagerer forvirrede og magtesløse.

”Den nødvendige politik” har lært dem ikke at regere og handle ud fra hjertet. Også på denne måde kan man gå i chok. I stedet forsøger de at regne den ud og finder beregninger frem, som skal beskytte dem mod at mærke efter, hvad de burde gøre nu.

Så sker der imidlertid det mirakuløse, at ”nogen begynder at bygge en by, der er blød som en krop”. Civilsamfundet kommer på banen. Dette handlekraftige ”nogen”, som både er anonymt og anarkistisk, men som samtidig også kan identificeres som en lang række borgere, der hver på deres måde har bevaret evnen til at mærke efter, når de menneskelige relationer er på spil.

Dette civilsamfund skal vi skønne på og passe på. Det er på mange måder konkurrencestatens samvittighed. Politikerne taler hele tiden om evidens, og hermed efterspørger de den økonomiske værdi af den indsats, vi dagligt yder som ansatte og borgere.

Civilsamfundet derimod registrerer den menneskelige værdi og har en fantastisk evne til at sige fra og gribe ind der, hvor politikerne svigter og mangler handleevne.

Der sjakres desværre med civilsamfundet i disse år. Med et nyt begreb, ”samskabelse”, forsøger staten og ikke mindst kommunerne at kolonisere civilsamfundet med det formål at inddrage borgernes aktive indsats i kommunernes drift. I en del kommuner hedder det nu, at der ikke længere er noget ”dem og os”. I stedet er vi alle i kommunen et stort ”vi”.

Dette er en farlig udvikling, da der let kan ske det, at borgernes indsats ikke længere måles på værdien af de menneskelige relationer, men derimod på den økonomiske værdi af indsatsen.

Samtidig ser vi heldigvis også forsøg på en styrkelse af civilsamfundet. Forleden blev der på Nørrebro i København holdt et møde med deltagelse af frivillige organisationer, menighedsråd, faglige organisationer, boligorganisationer med flere, hvor det blev diskuteret, om vi i Danmark, inspireret af den engelske Citizens UK-bevægelse, kan udvikle en lignende civilsamfundsalliance i Danmark.

En alliance, som er helt uden offentlig indblanding, og som netop har til formål at træde i karakter og forsvare udsatte borgere og lokalområder, hvor økonomiske værdier på en urimelig måde sætter de menneskelige værdier ud af kraft.

Kun på denne måde sikrer vi, at der er altid er plads til en civil samvittighed, når den samfundsmæssige ledelse forstener og går i chok.

Johannes Bertelsen er formand for Frivilligt Forum