BISKOP EMERITUS Søren Lodberg Hvas bemærker i sin kommentar i Kristeligt Dagblad, at vi i løbet af sommeren er blevet konfronteret med et problem, der er taget til i omfang og styrke - nemlig flygtningestrømmen.
Hvas skriver om situationen på Lesbos:
”Vi kan hjælpe, og vi skal hjælpe! Og så kan vi gerne sende alle bortforklaringer ad Helvede til.”
Og i forlængelse heraf noterer den forhenværende biskop sig valgresultatet i ildevarslende vendinger.
I Morgenavisen Jyllands-Posten anlagde praktiserende læge og Liberal Alliance-politiker Marianne Mørk Mathiesen et divergerende syn på disse ting. Mathiesen har på Lesbos været med til at dele mad ud til flygtninge, indtil hun fandt ud af, ”at flygtningene ikke var forarmede, sultne eller tørstige”.
De unge mænd var tværtimod velnærede og velekviperede og forhippede på at rejse videre til Nordeuropa, hvilket undrer den esbjergensiske læge:
”Hvorfor modtager Saudi-Arabien ikke syriske flygtninge, som jo tilhører deres kultur. Saudi-Arabien er 50 gange større end Danmark, deres bruttonationalprodukt er en til halvanden gang så stort som Danmarks?”.
Og med krystalklar besked til dem, der mener, at Europa er forpligtet på alverdens flygtninge, skriver Mathiesen: ”Når en syrer vælger at flygte til Danmark, ville det svare til, at min far under Anden Verdenskrig i stedet for at flygte til Sverige valgte at flygte til Sudan.”
VENSTRE-POLITIKEREN Latifa Ljørring er muslim, men er lige så træt af den kulturradikale debatoverklasse, som Mathiesen tilsyneladende er det. Under overskriften ””Se dog flygtninge-realiteterne i øjnene” ” advarer hun mod at afhænde Danmark bid for bid. For hvad er formålet med at forære landet væk til alle mulige tilflyttere?
Læseren skal ikke slippe for det centrale citat i Ljørrings kommentar: ”Vi er altså ude i en systematisk befolkningsudskiftning, som ikke er set mage til i Danmarks historie.”
Det bekymrer dog ikke den tidligere erhvervsboss Stine Bosse, der i tidsskriftet Ræson angriber Inger Støjbjergs udlændingepolitik med henvisning til jødeforfølgelserne under Anden Verdenskrig. Men hvad har holocaust med overbefolkning i Afrika og folkevandring fra Mellemøsten at gøre?
Alle kan vel være enige om, at europæiske flygtninge er Europas problem, men heraf følger vel næppe, at der skal indvandres, at der skal flygtes, og at der skal familiesammenføres hertil fra klodens fjerneste egne?
Det kan i alt fald nemt blive en opskrift på ufred og ballade, hvis man skal tro Fredericia Avisen, der i ugens løb beskrev, hvordan strandbadende piger var blevet chikaneret og forfulgt af syriske flygtninge, så de nu har opgivet Østerstrand, der grænser op til asylcentret. Forelagt kritikken svarer asylcentret, at chikanerierne opstår på grund af de store kulturelle forskelle mellem arabisk og dansk kultur.
Kulturforskelle er i det hele taget noget, vi i stigende grad bliver opmærksom på. Journalisten Karen Thisted har været en af Dansk Folkepartis mest arge kritikkere. Men hvor længe endnu?
Efter personligt at have været udsat for to røveriforsøg af udlændinge, støtter hun i dag Dansk Folkepartis krav om grænsebomme i Ekstra Bladet:
”Nu må der gribes ind. Hvis de bomme ved grænserne hjælper, så sæt dem op med øjeblikkelig virkning!”.
DET VAR OGSÅ EN UGE, hvori tidligere chef for Verdensbanken i FN Sven Burmester fyldte 75 år. Vi kender Burmester fra Kristeligt Dagblads debatspalter, hvor han sjældent bruger megafon for at få budskabet igennem. Så meget desto stærkere virker hans udtalelse til Berlingske om befolkningsudviklingen fra 1960 til i dag: ”Vi er blevet mere end dobbelt så mange nu med 7,3 milliarder. Og tallet øges med 80 millioner om året eller pr. dag lige så meget som en by som Aarhus.”
Og dermed kan ugens værdipolitiske spørgsmål formuleres helt enkelt: Bør Danmark åbne grænserne for de stadigt flere millioner af mennesker, der står med næsen trykket mod iPad-ruden til den rige og frie verden?
Skal man tro Berlingskes forside forleden, er svaret nej. Den lød nemlig: ”Danskerne bakker Støjbjerg op”.
Kristian Østergaard er præst og anmelder på Kristeligt Dagblad. Han samler hver fredag op på og kommenterer en eller flere af ugens vigtigste værdidebatter