Flyt ikke uddannelser – de klarer det fint selv

Planen virker halvhjertet og uigennemtænkt på flere niveauer. Først og fremmest er det store spørgsmål, om der følger finansiering med. Med de løbende to procents besparelser på uddannelserne spreder man i forvejen penge meget tyndt ud i det daglige, skriver Kaare Dybvad

Flyt ikke uddannelser – de klarer det fint selv
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/ ritzau scanpix.

Så kom den længe ventede plan for statslige arbejdspladser. Jeg bakker op. Jeg tror, at det er godt for vores land, at vi har statslige arbejdspladser i hele landet. Jeg tror, at vores vigtige industrivirksomheder får nemmere ved at rekruttere de rigtige folk, når også provinsens arbejdsmarked bliver mere varieret.

Mens flytteplanen ligner en velkørende maskine, ser det anderledes ud for den sidevogn, som den er udstyret med i denne omgang. Ud over selve de statslige arbejdspladser vil man fra regeringens side oprette en række uddannelser, siger man. I virkeligheden pålægger man de regionale uddannelsesinstitutioner at oprette 10 halve uddannelser på steder, som er besluttet fra Slotsholmen.

Planen virker halvhjertet og uigennemtænkt på flere niveauer. Først og fremmest er det store spørgsmål, om der følger finansiering med. Med de løbende to procents besparelser på uddannelserne spreder man i forvejen penge meget tyndt ud i det daglige.

Statsligt dekreterede uddannelsesstationer vil næppe gøre det nemmere at få budgetterne til at gå op, og det ligner på forhånd et uønsket stedbarn i den regionale uddannelsesfamilie, hvis der ikke følger konkret finansiering med.

For det andet er der masser af eksempler rundtom i landet, som er mere interessante end halvhjertede uddannelsesstationer. Først og fremmest kunne man se på Sønderborg, hvor Syddansk Universitet har en afdeling, der uddanner blandt andet ingeniører og sprogfolk til de store, lokale industrivirksomheder.

Derefter kunne man tage til Herning, hvor Aarhus Universitet har overtaget den gamle handelshøjskole og nu uddanner blandt andet merkantile folk til de vigtige eksportvirksomheder inden for for eksempel tekstil og vindenergi. Og vil man have et nyere eksempel, kan man tage til Kalundborg, hvor professionshøjskolen Absalon sidste år oprettede en biotek-ingeniøruddannelse, der retter sig mod Novos store anlæg i byen.

Fælles for de tre er, at de kun kan fungere, fordi lokale virksomheder eller myndigheder hvert år smider millioner i driften af dem. På trods af, at det er solidt dokumenteret, at den slags uddannelser skaber vækst regionalt.

Hvis regeringen ville skabe udvikling i provinsen, kunne man starte med at kompensere de lokale omkostninger og give andre regioner muligheder for at kopiere eksemplerne fra Sønderborg, Herning og Kalundborg.