Alt for ofte ser verden Afrika gennem en prisme af problemer. Når jeg ser på Afrika, ser jeg et kontinent af håb, løfter og enormt potentiale.
Jeg er indstillet på at bygge videre på de styrker og på at etablere en højere platform for samarbejde mellem FN og Afrikas ledere og folk. Dette er afgørende for at fremme inkluderende og bæredygtig udvikling og for at styrke samarbejdet for fred og sikkerhed.
Det er budskabet, jeg medbragte til Den Afrikanske Unions nylige topmøde i Addis Ababa, Etiopien – min første større opgave som FN’s generalsekretær.
Frem for alt kom jeg med en ånd af dyb solidaritet og respekt. Jeg er overbevist om, at verden har meget at opnå gennem afrikansk visdom, idéer og løsninger.
Jeg medbragte også en dyb følelse af taknemmelighed. Afrika mønstrer størstedelen af FN’s fredsbevarende styrker rundtomkring i verden. Afrikanske nationer er blandt verdens største og mest gæstfri værter for flygtninge. Afrika omfatter nogle af verdens hurtigst voksende økonomier.
Senest demonstrerede løsningen af den politiske krise i Gambia endnu en gang styrken af afrikansk lederskab og sammenslutningens evne til at overvinde udfordringer med regeringsførelse og at opretholde demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet. Jeg forlod topmødet mere overbevist end nogensinde, om at hele menneskeheden vil kunne drage fordel af at lytte, lære og arbejde med de afrikanske folk.
Vi har planerne på plads til at bygge en bedre fremtid. Det internationale samfund er trådt ind i det andet år i realiseringen af verdensmålene for bæredygtig udvikling, en gennemgribende indsats for at bekæmpe den globale fattigdom, ulighed, ustabilitet og uretfærdighed. Afrika har vedtaget sin egen komplementære og ambitiøse plan: Agenda 2063.
For at de afrikanske befolkninger kan drage fuld fordel af disse vigtige bestræbelser, må de to dagsordener være strategisk tilpasset hinanden.
Det begynder med forebyggelse. Vores verden har brug for at flytte sig fra krisehåndtering til at forhindre, at kriserne i første omgang finder sted. Vi er nødt til at bryde spiralen, hvor vi reagerer for sent og for svagt.
De fleste af nutidens konflikter er interne, udløst af konkurrence om magt og ressourcer, ulighed, marginalisering og sekteriske skel. Ofte er de optændt af voldelig ekstremisme eller leverer brændstoffet til det.
FN er forpligtet til at arbejde hånd i hånd med partnere, hvor end konflikt eller truslen om konflikt truer stabilitet og velfærd. Men forebyggelse går langt ud over blot at fokusere på konflikt. Det bedste middel til forebyggelse, og den sikreste vej til varig fred, er gennem inkluderende og bæredygtig udvikling. Vi kan fremskynde fremskridtet ved at gøre mere for at tilbyde unge mennesker muligheder og håb. Mere end tre ud af fem afrikanere er under 35 år. At få mest muligt ud af dette aktiv er ensbetydende med flere investeringer i uddannelse, oplæring, anstændigt arbejde og i at engagere unge i at forme deres fremtid.
Vi må også gøre vores yderste for at bemyndige kvinder, så de kan spille deres fulde rolle for bæredygtig udvikling og bæredygtig fred. Jeg er glad for, at Den Afrikanske Union konsekvent har sat særligt fokus på ligestilling og bemyndigelse af kvinder. Jeg har set det igen og igen: Når vi giver kvinder indflydelse, styrker vi verden.
Jeg rejste til Afrika som partner, ven og engageret fortaler for at ændre fortællingen om dette forskelligartede og betydningsfulde kontinent. Kriser udgør i bedste fald et delvist perspektiv. Men fra en højere platform for samarbejde kan vi se hele billedet – ét, som belyser det enorme potentiale og de bemærkelsesværdige succeshistorier, der findes i hvert et hjørne af det afrikanske kontinent.
Med det perspektiv er jeg ikke i tvivl om, at vi kan vinde kampen for en bæredygtig og inkluderende udvikling, som også er det bedste våben til at forhindre konflikt og lidelse. Og dermed tillade Afrika at skinne endnu klarere og inspirere verden.
António Guterres er generalsekretær for FN.