Prøv avisen
Debat

FOA: Når psykiatrien er alles ansvar, er den ingens ansvar

DR’s dokumentarserie ”Dræbt i tjenesten”, hvoraf tredje og sidste afsnit sendes tirsdag, er en gruopvækkende påmindelse om, at der findes mennesker, der aldrig kommer hjem fra arbejde. Over fire år har yderligere fire mennesker, der arbejdede med psykisk syge, som Judy mistet livet. Dræbt af mennesker, de var ansat til at hjælpe, fordi sikkerheden svigtede. Foto: United Production ApS/DR Presse

Lige nu deler kommuner og regioner ansvaret for psykiatrien. Men alles ansvar er som bekendt ingens ansvar. Pilen peger nu på Christiansborg, skriver Karen Stæhr, formand for social- og sundhedssektoren i FOA

Hverdagen var fyldt med voldsomme udbrud og trusler fra beboerne på det socialpsykiatriske bosted Blåkærgård. Judy Meiniche Simonsen var ængstelig for at skulle tilbage som socialpædagog efter sin anden sygemelding. Med god grund, viste det sig. På første dag tilbage blev hun knivdræbt.

DR’s dokumentarserie ”Dræbt i tjenesten”, hvoraf tredje og sidste afsnit sendes tirsdag, er en gruopvækkende påmindelse om, at der findes mennesker, der aldrig kommer hjem fra arbejde. Over fire år har yderligere fire mennesker, der arbejdede med psykisk syge, som Judy mistet livet. Dræbt af mennesker, de var ansat til at hjælpe, fordi sikkerheden svigtede.

Politikere på alle niveauer har tilkendegivet, at de vil løfte den økonomisk tyndslidte psykiatri. Sågar statsminister Lars Løkke Rasmussen har i sin nytårstale begrædt drabene og lovet bod og bedring. Også efter det seneste drab, på social- og sundhedsassistent Vivi Nielsen fra Lindegården. Det skal være sikkert at gå på arbejde, er alle enige om.

Det er godt et år siden, Vivi mistede livet. Opråbet fra Vivis rystede kolleger var dengang klart: Flere beboere er dårligere end nogensinde. Ud over psykiatriske diagnoser har flere voldsdomme og misbrug, der gør dem farlige. Antallet af ansatte på bosteder og sengepladser i psykiatrien er for få. Og loven bør ændres, så beboere kan tvangsindlægges, når bostedsansatte vurderer, det er nødvendigt.

Meget lidt er sket siden. Arbejdstilsynet har udstedt påbud til de tragedieramte arbejdspladser. Men aktindsigter i rapporter fra arbejdstilsyn og politi viser, at stoffer, våben og vold stadig er hverdag på bostederne. En ny undersøgelse blandt FOA’s medlemmer inden for social- og sundhedssektoren viser, at hele 43 procent inden for det seneste år har været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen. Onsdag i denne uge har Arbejdstilsynet givet strakspåbud til Bostedet Sjællandsgade i Esbjerg, fordi arbejdsforholdene ikke var sikre nok.

Satspuljepartierne har vedtaget at oprette 150 nye sengepladser. Det er skridt i den rigtige retning, men langtfra nok. Sengepladserne oprettes efter årelang udsultning af psykiatrien. Antallet af sengepladser er ifølge Danske Regioner faldet med 11,6 procent i 2007-2016. Den gennemsnitlige udgift for en patient er faldet med 18 procent i 2009-2015. De 80 retspsykiatriske sengepladser, som er oprettet i 2010-2016, forslår som en skrædder i Helvede, for siden 2001 er antallet af retspsykiatriske patienter tredoblet. Manglen på sengepladser betyder, at beboere kastes rundt mellem kommunernes bosteder og regionernes hospitaler. Efter kun få timers indlæggelse for psykoser står de igen på bostedet. Det gjaldt både Judy Meiniche Simonsens og Vivi Nielsens drabsmand.

Problemet er, at kommunerne med strukturreformen fra 2007 selv skal bekoste botilbud til psykisk syge. Førhen betalte amterne. Så i dag vælger kommunerne det billigste frem for det rette tilbud til den psykisk syge, og en del beboere fejlplaceres.

I udsendelsen fortæller tidligere ansatte, at de forventedes at acceptere risikoen for at få et par på kassen – eller finde et andet arbejde. Samme pres oplever vores medlemmer. At den kultur har fået lov at udvikle sig, er et eklatant ledelsessvigt. Det er også et svigt af psykiatribrugerne. Og det er ansvarsforflygtigelse.

Hvorfor kan der ikke placeres et ansvar for drabet på Judy, spørger hendes enkemand, Simon.

Lige nu deler kommuner og regioner ansvaret for psykiatrien. Men alles ansvar er som bekendt ingens ansvar. Pilen peger nu på Christiansborg. Herfra udstikkes regionernes rammer. Folketingets politikere må blive sig deres ansvar bevidst. For det har konsekvenser for psykiatrien, når der som senest vedtages en regionsaftale med et krav om en årlig produktivitetsstigning på 2 procent på sygehusene.

Der er stadig brug for et løft af psykiatrien, som sikrer ansatte en hverdag uden risiko for vold og i værste fald drab. Vi er endnu langt fra målet, som er indlysende: Ingen skal gå på arbejde og frygte for liv og lemmer.

Karen Stæhr er formand for social- og sundhedssektoren i FOA