Før 60-årsdag for Paris-massakre: Forholdet mellem Frankrig og Algeriet er særdeles anspændt

Algeriet hjemkalder ambassadør i Paris, efter at den franske præsident over for unge med algeriske rødder kritiserer det algeriske styre for at politisere historien

Algeriets præsident, Abdelmadjid Tebboune, (tv.) og den franske præsident, Emmanuel Macron, er kommet i konflikt om det historiske og aktuelle forhold mellem de to lande.

Algeriet har kaldt sin ambassadør i Paris hjem, og han vil først vende tilbage, når Frankrig ”udviser total respekt for Algeriet og den algeriske stat”, som landets præsident sagde i søndags. Algeriet har også lukket sit luftrum for franske militærfly på vej mod Mali.