Folk skal have frihed til overtro

RELIGION OG STAT: Vi kan frit hævde, at Gud er et fantasifoster skabt af mennesker, og det hindrer ikke, at flertallet af os er kulturkristne

Der er trosfrihed i Danmark. Man kan frit tro på Odin, Zeus, Allah, Jahve eller den kristne Gud. Troen på den ene eller den anden gud er en privatsag, så længe denne tro ikke indebærer en adfærd, som truer det demokratiske samfund og menneskers sikkerhed.

Der er mennesker i vores samfund, som vil bruge deres tro til at underbygge noget, som er det glade, rablende sludder. Det gælder således, når præster og kristne videnskabsfolk stiller op og argumenterer mod Darwins udviklingslære og kræver undervisning i Det Gamle Testamentes skabelsesmyte ud fra den seneste overtro, som kalder sig "intelligent design", og som går ud på, at "livet er for komplekst til at opstå ved en tilfældighed", som biskop Karsten Nissen udtrykker det.

Nu går udviklingslæren faktisk ikke ud på, at livet er opstået ved en tilfældighed, men derimod som en følge af en kompliceret naturskabt proces. Ikke ret mange mennesker kan tage det alvorligt, at Adam skulle være skabt af en klump ler, som Gud blæste liv i og Eva af Adams ribben, og heldigvis kan vi gøre grin ikke blot med de overtroiske præstemænd, men også med Bibelens mange farverige myter. Vi kan frit afbilde Gud, vi har utallige vittigheder og festlige film om Gud, vi kan fremstille profeten Jesus på alle mulige måder, og vi kan frit hævde, at Gud er et fantasifoster skabt af mennesker, og det hindrer ikke, at flertallet af os er kulturkristne.

Sådan har det ikke altid været i kristendommen, men sådan er det heldigvis i vor oplyste tid. Og så oplever vi, at en fremmed tro, som er mere politik end religion, trænger sig ind i Vesten og gør krav ikke på religionsfrihed, men på monopol og på forbud mod enhver analyse og kritik. Ikke blot hævder denne tro en verdensopfattelse, som videnskabeligt kan bevises at være falsk, men den opstiller en række leveregler, som eklatant strider imod de menneskerettigheder, som vores kultur bygger på. De samfund, hvor denne tro har den egentlige magt, er alle ynkeligt uudviklede diktaturstater, hvoraf de fleste er ludfattige og hvorfra der udgår den ene blodige konflikt efter den anden, internt i kulturen og over for dens naboer.

I denne situation er der så nogle vesterlændinge, som fortæller os, at vi skal vise respekt for islam. Hvorfor vi må gøre grin med kristendommen og kritisere den, men ikke må gøre det samme i forhold til islam, er uklart. Der kan naturligvis være den forklaring, at den kristne kirke ikke udsteder fatwaer og, at det derfor er ret risikofrit, men det kan vel næppe være hele begrundelsen.

Når muslimer optræder så hysterisk over enhver kritik af islam, og nogle endda kan finde på at overfalde en forsker ved et dansk univer-sitet for blot at læse nogle passager op fra Koranen, når danske tegnere trues med døden, og når 11 muslimske landes ambassadører kan kræve statsministerens indskriden mod de efterhånden verdensberømte Muhammed-tegninger, så er der virkelig grund til, at den vestlige verden sætter gang i en belysning af, hvad islam egentlig indeholder, og hvem Muhammed faktisk var.

Kristendommen har ikke brug for beskyttelse mod forskning, analyse eller latterliggørelse, men det har islam tydeligvis. Ligesom katolicismen i de mere udviklede lande ikke kunne modstå Martin Luthers kritik, kan islam sandsynligvis heller ikke tåle religionsforskning, analyse eller kritik, og netop disse midler kan derfor synes at være den eneste vej til at befri de islamiske folk.

Det er direkte pinligt, at 22 pensionerede, danske ambassadører optræder som hjælpere i den muslimske kampagne mod ytringsfriheden. De har virkelig ikke fattet, at religionsfrihed ikke betyder forbud mod religionskritik. Det er godt, de er blevet pensioneret.

Mogens Camre er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt er MF for Dansk Folkeparti