Prøv avisen

Folkekirken er bundet på hænder og fødder

Folkekirkens økonomi kunne få gavn af friere rammer, mener to debattører. -

Mere frihed vil give bedre økonomi, mener to af dem, der fører regnskab for menighedsrådene

KRITIKKEN AF folkekirkens udgiftsniveau og regnskabsstyring er steget til næsten evangeliske højder på det seneste. Der er rigtig mange kritikere i debatten og ingen, der tager folkekirken i forsvar. Nu vil undertegnede gerne påtage os den rolle.

Udefra fra medier, kirkeordførere, ateister og andre æggehoveder, der kun har sat sig halvt ind i forholdene bliver der skudt på folkekirkens udgiftsniveau. Folke-kirken bruger alt for mange penge og styrer for slapt og samtidig er der både finans- og medlemskrise.

For det første er 80 procent af den danske befolkning altså stadig medlem af folkekirken, for det andet er mange af kirkens udgifter fastlagt af det offentlige. Jamen svarer kritikerne straks: Er hvert sogn ikke en selvstændig forvaltningsenhed? Jovist, på samme måde som en by under belejring er en selvstændig forvaltningsenhed. Lige så snart man skal udenfor, bestemmer nogle andre.

STORT TEMA: Folkekirkens økonomi

Folkekirken skal overholde overenskomster bestemt af andre end arbejdsgiveren, skal udføre personregistrering, skal bekoste et bestemt it-system, skal stille præsteboliger til rådighed i alle sogne, skal betale moms af varer og tjenesteydelser, skal forvalte kulturarven med et latterligt ringe tilskud fra staten.

FOLKEKIRKEN ER så løn-tung, at det er et selvstændigt problem, at de reelle beslutningstagere i overenskomstspørgsmål ikke selv har hånden på kogepladen. Når offentligt ansatte på vegne af kirkeskatteborgerne skal forhandle offentligt ansattes løn- og arbejdsvilkår med andre offentligt ansatte, så kan resultatet groft sagt kun blive til gavn for de offentligt ansatte.

Vi påstår, at hvis det offentlige selv varetog sin person-registrering som i Sønderjylland, at hvis folkekirken selv kunne bestemme antallet af tjenesteboliger, at hvis der blev momsfritagelse i lighed med kommunerne, at hvis staten gav et bare nogenlunde anstændigt tilskud til bevarelse af den fælles kulturarv, så kunne folkekirken overtage præsteansættelserne og spare 10-20 procent på sit drifts- og anlægsbudget på 7,8 milliarder kroner.

Indefra fra menighedsrådene bliver der skudt på det centralt udformede regnskabssystem. Formåls- og artskonteringen bliver lige som rapportering og overblik kritiseret. På driftssiden er regnskabssystemet faktisk efter vores mening brugbart og giver det fornødne overblik. Det er straks værre med balancen. Frem for alt så savner vi en traditionelt udformet balance, hvor aktiver og passiver bliver præsenteret logisk.

Kære ligestillingsminister, på det punkt vil vi gerne ligestilles med private virksomheder og have et kvotesystem, der tvinger os til at bruge mindst 40 procent af årsregnskabsloven. Det kan sagtens lade sig gøre at lave en overskuelig balance for kirker, hvis vi bare måtte.

Måske skulle alle parter regnskabsflagellanterne i folkekirken indenfor og æggehovederne udenfor tage en pause og læse på lektien.

Mogens Slot Nielsen og Gorm Skat Petersen er begge medlem af bestyrelsen for KirkeAdministration.dk, og de fører regnskaber for 32 menighedsråd i Københavns og Helsingør Stifter