Debatindlægget er forfattet af Kaj Gøtzsche og Harald Schrøder, der henholdsvis er formand og næstformand for Lemvig-Heldum Menighedsråd.
Sjældent har 46 siders udvalgsarbejde kastet så mange møder, debatter, meninger og avisskriverier af sig som debatoplægget til en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken. Folkekirkens indre anliggender og økonomi optager bestemt folk ude i sognene og fortæller, at folkekirken er en vigtig del af samfundet.
LÆS OGSÅ: Magten i folkekirken er et nulsumsspil
Det mener Lemvig-Heldum Menighedsråd også. På et møde den 22. oktober var debatoplægget med de respektive modeller til gennemgang og drøftelse. Debatten mundede ud i vort eget forslag, som nu er sendt til Ministeriet for Ligestilling og Kirke.
Forslaget tager sit udgangspunkt i, at folkekirkens hovedformål fortsat er forkyndelse af evangeliet overalt i Danmark. Kirke og stat skal ikke adskilles, men folkekirken skal være en demokratisk herre i eget hus.
VI ØNSKER, at folkekirken både lokalt, i provstiet, i stiftet og på landsplan skal have demokratisk valgte organer, som kan løse folkekirkens opgaver. Kirkens indre anliggender og økonomi må dog ikke adskilles. To selvstændige organer til kirkens styrelse kan føre til skadelig uenighed for fællesskabet.
For at få størst mulig demokratisk indflydelse i de styrende organer skal det enkelte medlem af landets menighedsråd ved direkte valg bestemme, hvem der skal have plads i disse organer. Vort forslag går i sin enkelthed ud på, at folkekirkens øverste organ bliver et landsråd (læs repræsentantskab) og en landsbestyrelse valgt af repræsentantskabet.
Landsrådets sammensætning kan ske på følgende vis: 100-120 læge (folkelige) medlemmer. I hvert af landets 10 stifter vælger menighedsrådene 10-12 læge medlemmer
efter samme model som ved valg af en biskop. 30 præster valgt blandt landets præster (landet kan eventuelt deles op i tre kredse). 10 provster valgt af og blandt landets provster. 10 biskopper. 5-10 medlemmer udpeget af de frie kirkelige organisationer inden for folkekirken. Og 5-10 medlemmer udpeget af folkekirkens personaleorganisationer.
Alle i repræsentantskabet skal have tale- og stemmeret. Eventuelt kan observatører komme på tale, men uden stemmeret. Der holdes efter behov to-fire årlige møder.
UD AF LANDSRÅDET (repræsentantskabet) dannes en bestyrelse Folkekirkens Landsbestyrelse. Landsbestyrelsen kan for eksempel sammensættes af 10 læge medlemmer valgt stiftsvis af de læge medlemmer i Folkekirkens Landsråd med et medlem fra hvert stift. Tre præster, en provst, en domprovst og en biskop. Der holdes 8-10 årlige møder. Folkekirkens Landsråd skal have øverste kompetence, og bestyrelsen skal arbejde på vegne af landsrådet blandt andet ved hjælp af en budgetfølgegruppe som den nuværende.
Vort forslag rummer en række klare fordele til gavn for demokratiet i folkekirken. Med et landsråd bliver der bedre plads til repræsentanter med flere holdninger, og mindretal vil få bedre mulighed for at blive repræsenteret. Bestyrelsen bliver ligeledes aktiv og handlekraftigt.
Forslaget har yderligere den fordel, at flere personer bliver involveret i at skabe noget fælles for de 2200 sogne i Danmark. At bestyrelsen altid har et valgt bagland med repræsentanter fra alle stifter, er ligeledes en klar fordel.