Hvem er det myndige lægfolk i folkekirken?

Som medlem af et menighedsråd vil jeg hævde, at der er mange aktiviteter i kirkeligt regi, der er sat i søen – og i vid udstrækning bæres – af menigheden og af menighedsrådene, skriver Helmer Breindahl

"Kronikken provokerer mig alligevel lidt. Ole Juul hævder, at arbejdet med de mange forskellige gode tiltag inden for folkekirken er professionaliseret, forstået på den måde, at det primært er de ansatte i folkekirken, der yder dette prisværdige arbejde. "
"Kronikken provokerer mig alligevel lidt. Ole Juul hævder, at arbejdet med de mange forskellige gode tiltag inden for folkekirken er professionaliseret, forstået på den måde, at det primært er de ansatte i folkekirken, der yder dette prisværdige arbejde. ". Foto: Maud Lervik/Polfoto.

HVEM ER det myndige lægfolk, der kan være med til at ændre indstillingen til Folkekirken? Er det de professionelle, ansatte i kirken, eller er det folk fra sognet, hvis de ellers må komme til orde?

Tidligere sognepræst Ole Juul har skrevet en udmærket kronik i Kristeligt Dagblad mandag den 7. november. Den første af tre, der i anledning af menighedsrådsvalget i sidste uge stillede skarpt på folkekirkens udfordringer.

Kronikken provokerer mig alligevel lidt. Ole Juul hævder, at arbejdet med de mange forskellige gode tiltag inden for folkekirken er professionaliseret, forstået på den måde, at det primært er de ansatte i folkekirken, der yder dette prisværdige arbejde. Og han mener, at det er på tide, at lægfolket vågner op til dåd.

Som medlem af et menighedsråd vil jeg hævde, at der er mange aktiviteter i kirkeligt regi, der er sat i søen – og i vid udstrækning bæres – også af menigheden og af menighedsrådene. Eksempler kunne være sangcaféer, sogneaftener, pilgrimsvandringer, konfirmandlejre, høstgudstjenester, nødhjælpsindsamlinger, mandecaféer, menighedsplejer, sorggrupper – for at nævne nogle.

Vi må passe på ikke at arbejde mod, men med hinanden, de professionelle og os amatører.

Det er fint med meningsdannere, der som Ole Juul opfordrer kirken til at træde i karakter for at imødegå Ateistisk Selskabs kampagne, men min opfattelse af meningsdannere er, at de ofte er gode kommunikatører, men alt andet lige – så har de ikke skoene på. De kigger på folkekirken og vores samfund lidt fra oven og er – synes jeg – i høj grad professionelle. Modsat kirkens lægfolk.

Lad nogle af dem, der har skoene på: Præster, kirke- og kulturmedarbejdere, organister, gravere, menighedsrådsmedlemmer og menige medlemmer af Folkekirken – professionelle som amatører – træde i karakter og fortælle om gode oplevelser og idéer i deres sogn.

Også i nærværende avis har teologisk debat og – i værste fald – skænderi en tendens til at overtage debatpladsen om Folkekirkens ve og vel. Må vi ikke hellere få de gode historier og eksempler på, hvordan tingene (og medlemsantallet) kan vokse i Folkekirken?

Albert Schweizer skulle have sagt: Det gode eksempel er ikke én af måderne til at ændre verden på. Det er den eneste.

Helmer Breindahl, formand for Tersløse, Skellebjerg og Niløse Menighedsråd.