Folkekirken. Manglende ligestilling på flere planer

MANDAGENS lederartikel i Kristeligt Dagblad kritiserer biskop Elof Westergaards ligestillingsargument i sagen om de to luthersk missionske plejehjem i Skjern og Videbæk. Den teologiske frihed bør vægtes højere end ligestillingen, mener lederskribenten.

Men ligestillingsproblematikken er relevant på flere planer. Problemet består blandt andet i, at en kvindelig præst, der tidligere indgik i turnussen af præster, som holdt gudstjeneste på plejehjemmene, uden varsel og forklaring blev fjernet fra den.

Hun er tilmed sognepræst i det sogn, hvor plejehjemmet Bakkely ligger. Med andre ord forhindres hun i at holde plejehjemsgudstjenester for sine egne sognebørn. Det er sandsynligt, at en stor del af plejehjemmets beboere har en luthersk missionsk baggrund og derfor ikke ønsker at komme til en gudstjeneste, som varetages af en kvindelig præst.

MEN DER VISITERES også ældre til plejehjemmet, som ikke har baggrund i Luthersk Mission. Når de fratages muligheden for at komme til gudstjeneste med den lokale sognepræst, ligestilles deres ønsker ikke med de øvrige beboeres.

De beboere, der ikke ønsker at deltage, når præsten er kvinde, kan jo blive væk og komme, når det er en mandlig præst, der forestår gudstjenesten. Men de beboere, der gerne vil til plejehjemsgudstjeneste med deres sognepræst, har ikke mulighed for det, når hun ikke indgår i turnussen.

Manglen på ligestilling viser sig altså på flere planer. Hvad angår det kønspolitiske plan er det - ud over plejehjemssagen - bemærkelsesværdigt, at den kvindelige præst må finde sig i en behandling fra nogle af sine mandlige kolleger, der for mig at se er helt utilstedelig: De beder hende om ikke at være i ornat, når de holder fælles gudstjenester for konfirmander.

Dette skyldes, at hun som kvinde ikke kan være ”rigtig præst”. Man kan overveje, hvor megen teologisk frihed en sådan stempling efterlader.

Egil Hvid-Olsen, sognepræst, Østerbrogade 18, Grindsted