Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Debat

Folkekirkens Nødhjælp har et afklaret og levende forhold til kirken

Når to tredjedele af landets menighedsråd vælger at tage Folkekirkens Nødhjælps arbejde med i kirkeårets aktiviteter og kollekter, og 17.000 frivillige samles til Sogneindsamling for at dele en søndag med verdens fattigste, så tror vi, at det er, fordi det er relevant, giver mening, og fordi Folkekirkens Nødhjælps arbejde hører med til at være folkekirke, skriver organisationens generalsekretær.

Når to tredjedele af landet menighedsråd vælger at tage Folkekirkens Nødhjælps arbejde med i kirkeårets aktiviteter og kollekter og 17.000 frivillige samles til Sogneindsamling for at dele en søndag med verdens fattigste, så tror vi, at det er fordi, det er relevant, giver mening, og fordi Folkekirkens Nødhjælps arbejde hører med til at være folkekirke, skriver Birgitte Qvist-Sørensen, der er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

KRISTELIGT DAGBLAD bragte mandag den 6. juni et læserindlæg af Árni Helmsdal, som efterlyser en afklaring af forholdet mellem Folkekirkens Nødhjælp og folkekirken. Lad det være sagt med det samme: Set med Folkekirkens Nødhjælps øjne har vi en både afklaret og levende relation til folkekirken!

De fleste læsere af Kristeligt Dagblad kender uden tvivl Folkekirkens Nødhjælp for nødhjælps- og udviklingsarbejdet ude i verden. Og mange læsere er både som privatpersoner og igennem deres engagement i lokale kirker og sogne aktivt med til ”at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv”, som det hedder i Folkekirkens Nødhjælps formål, der fortsætter: ”Det sker ud fra et kristent menneskesyn med respekt for ethvert menneskes rettigheder og alle menneskers lige værd.”

Diakoni – både omsorgen og tjenesten for mennesker, vi har lige omkring os, og diakoni for dem, der er i nød uden for sognets og Danmarks grænser – er forankret i buddet om næstekærlighed og i forståelsen af, hvad det er at være kirke.

Kirkens opgave sammenfattes ofte i begreberne gudstjeneste, undervisning, diakoni og mission. Men som traditionen er i Danmark, varetages flere af kirkens opgaver og mandater af kirkelige organisationer, der på én gang er selvstændige og i tæt relation til folkekirken.

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS kirkelige opgave er international diakoni. Det har det været lige fra 1922, hvor biskop Alfred Th. Jørgensen i mellemkrigsårenes flygtningesituation i Europa tog det initiativ, der fra 1954 blev Den danske Folkekirkes Nødhjælp. Det er det mandat, som vi i Folkekirkens Nødhjælp fortsat bestræber os på at varetage ansvarligt, troværdigt og ved at leve op til internationale humanitære standarder.

Verden og opgaven har fra 1922 til i dag naturligvis ændret sig. Når vi i dag udfører nødhjælps- og udviklingsarbejde, sker det i tæt samarbejde med kirkelige og andre trosbaserede og sekulære samarbejdspartnere.

Det indebærer (jævnfør formålet), ”at Folkekirkens Nødhjælp engagerer folkelige og politiske kræfter og påvirker beslutningstagere for at forbedre vilkårene for verdens fattigste. Det sker både lokalt, nationalt og globalt”.

Men det betyder ikke, at Folkekirkens Nødhjælp er alle steder, hvor der kunne være brug for en humanitær og udviklingsindsats. Derfor har Árni Helmsdal helt ret i, at vi ikke er i Vestsahara, mens vi siden 1949 har arbejdet blandt palæstinenserne og har et fortsat fokus på den humanitære situation på Vestbredden.

Også i Folkekirkens Nødhjælp skal der nogen til at tage de store beslutninger og prioriteringer af arbejdet. Som Árni Helmsdal har fat i, ligger det ansvar i Folkekirkens Nødhjælp hos det demokratisk valgte råd, der er den øverste myndighed, og i bestyrelsen.

OG SÅ ER VI TILBAGE VED ønsket om afklaring af forholdet til folkekirken: 10 af rådets medlemmer er udpeget af folkekirkens 10 demokratisk valgte stiftsråd, ligesom Folkekirkens mellemkirkelige Råd vælger et medlem. Dertil kan føjes, at biskop Peter Skov-Jakobsen er rådsformand.

Blandt vores medarbejdere har vi to præster, der er ordineret til Folkekirkens Nødhjælp. Når jeg indledte med, at vi både har et afklaret og levende forhold til folkekirken, er det ikke kun på det organisatoriske plan, men i lige så høj grad i kraft af samspillet med præster, kirke- og kulturmedarbejdere, menighedsråd, frivillige, kirkegængere og konfirmander, der gennem Folkekirkens Nødhjælp engagerer sig i at hjælpe verdens fattigste.

Når to tredjedele af landets menighedsråd vælger at tage Folkekirkens Nødhjælps arbejde med i kirkeårets aktiviteter og kollekter, og 17.000 frivillige samles til Sogneindsamling for at dele en søndag med verdens fattigste, så tror vi, at det er, fordi det er relevant, giver mening, og fordi Folkekirkens Nødhjælps arbejde hører med til at være folkekirke.

Birgitte Qvist-Sørensen er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp