Folkekirkens udviklingsfond. Behovet er stort

SOM INITIATIVTAGER til den folkekirkelige udviklingsfond glæder jeg mig over, at fonden er blevet så populær, at mange gode initiativer har søgt midler i den, ligesom det er glædeligt, at der fra flere sider efterlyses flere penge i den. Begge dele er et tydeligt tegn på, at der har været et behov, som udviklingsfonden nu er med til at dække. Men allervigtigst er det et tydeligt tegn på, at der er masser af udviklingspotentiale i folkekirken og at kirken emmer af liv, gode idéer og initiativlyst.

Idéerne og initiativerne i folkekirken skal i udgangspunktet komme nedefra. Sognene er kirkens fundament, og det lokale menighedsliv må altid være udgangspunktet for folkekirkens virke.

Men kirken lever også i en moderne tid, hvor stadigt flere ting foregår på tværs af eksisterende grænser. Det er godt og vigtigt at tage udviklingen, som den bedst passer til sognet, men der er ingen grund til, at den dybe tallerken skal opfindes 2000 steder hver gang. Her kan udviklingsfonden være med til at sætte skub i mange gode initiativer.

Derfor er det så glædeligt, at Per Stig Møller (K) som ny kirkeminister med det samme slog til, da jeg foreslog fondens beløb og formål udvidet. Formålet skal udvides, så det kommer tilbage til den oprindelige tanke, nemlig at der er mulighed for støtte til initiativer, der på tværs af folkekirken kan være med til at udvikle dens arv og virke.

Beløbet skal jeg indrømme, at jeg helt fra starten har fundet for lille. Men man tager jo, hvad man kan få. At andre også finder det for lille, tager jeg kun som et positivt udtryk for det store potentiale, der ligger hos de mange aktører i folkekirken.

Takket være den nye minister kan endnu flere af disse initiativer nu få lov at blomstre i fremtiden.

Charlotte Dyremose (K) er kirkepolitisk ordfører