Prøv avisen
Debat

Folkeskolen er gået i stå: Måske burde man genstarte folkeskolen helt?

Jeg er både fortvivlet, vred og tændt på at ændre systemet på samme tid, skriver iværksætter. Foto: Thomas Lekfeldt

De solidariske værdier bag folkeskolen er smukke, men jeg er bekymret for, at de skaber en middelmådighed, hvor vi presser alle elever til at nå til samme punkt, skriver forfatter

JEG VIL GERNE DELE en stor bekymring. Om mindre end to år starter min ældste søn Alfred i folkeskolen, og jeg kan ikke se, hvordan det skal gå godt.

For mig at se har vi et skolesystem, der tager for meget udgangspunkt i en industriel tankegang. En tankegang, der måske var moderne for 100 år siden, men virker som det modsatte af, hvad vi har brug for i dag.

Eleverne sidder stadig på stolerækker i klasselokaler. Her får de besked på at sidde stille og lytte efter af klassens største autoritet: læreren. Til trods for at vi i dag ved, at det er bedst for børnenes indlæring at bevæge sig og selv forholde sig til stoffet.

Omtrent en gang i timen kommer en ny voksen ind i klasselokalet og overtager undervisningen. En ny voksen – alt for ofte en helt ny vikar – børnene skal forholde sig til og få tillid til. Denne lærer skal alene kontrollere 30-35 børn og sikre, at de alle er nået til samme side i lærebogen. Hvorfor kunne det ikke være de samme en eller to voksne dagen lang, der opbyggede et virkelig stærkt bånd til børnene og inspirerede dem til at blive nysgerrige i alle fag?

Når skolen vil være digital udleverer den iPads til eleverne indeholdende i bedste fald lige så dårligt læringsmateriale som bøgerne i deres tasker. Vi udnytter for mig at se slet ikke den fantastiske digitale mulighed i det 21. århundrede, at eleverne kan følge personaliserede og individualiserede læringsveje, som kan give dem fagligheder, der er stærkere end nogensinde set før.

En bekymrende stor andel af danske afgangselever viser angst- og depressionssymptomer. Det er for mig at se folkeskolens primære opgave at skabe stærke unge mennesker, der har mod på livet, og som er fulde af nysgerrighed og selvtillid. Men er det virkelig, hvad der sker i dag? De solidariske værdier bag folkeskolen er smukke, men jeg er bekymret for, at de skaber en middelmådighed, hvor vi presser alle elever til at nå til samme punkt og ikke tager hensyn til forskellige former for intelligens og interesser.

Det burde være muligt at skabe et stærkt individuelt læringsmiljø, hvor den enkelte elev kan fordybe sig i de emner, han eller hun synes er sjovest – og nå til et acceptabelt niveau i alle de andre emner, før eller siden. Skoleskemaet virker som det mest absurde linære industrilevn.

I USA taler man om fænomenet ”teaching to test”, hvor undervisningen bruges på at forberede elever til eksamen. Jeg ser alle tegn på, at det også er på vej frem i Danmark, men det burde da være muligt at skabe et læringsmiljø med stor psykologisk tryghed og en bedre balance mellem vægten af akademiske og sociale færdigheder?!

Verden er så fuld af spændende, dygtige og inspirerede mennesker – hvorfor inviterer vi dem ikke ind i klasseværelset og tænder lyset i øjnene på børnene? Ikke bare et par gange om året, men kontinuerligt – måske en gang om ugen?

Jeg er både fortvivlet, vred og tændt på at ændre systemet på samme tid. Jeg har slet ikke tålmodighed til at vente på, at systemet forandrer sig selv indefra. Jeg spekulerer derfor meget over, om man selv kunne skabe en ny form for skole, der helt kort sagt skaber børn, der er nysgerrige, fulde af selvtillid, fagligt i verdensklasse og forhåbentlig mindst lige så sunde mentalt og fysisk, som da de startede i 0.

Når Alfred i 2028 er færdig med grundskolen har teknologiens udvikling overtaget langt de fleste arbejdsopgaver, vi kender i 2016, så det vigtigste for os alle må vel være, om vores børn får nysgerrigheden og selvtilliden til at opfinde helt nye måder at arbejde på.

Jacob Bøtter er iværksætter og forfatter.