Folkeskolen har brug for et nyt religionsfag

Demokratisk dannelse og evnen til at indgå i uenighedsfællesskaber kræver kendskab til de forskellige religioner, deres historie og aktuelle brug. Derfor er tiden inde til at udskifte kristendomsfaget med et mere tidssvarende religionsfag

I et demokratisk samfund, hvor samtalen skal kunne rumme uenigheder, er det farligt med religiøse analfabeter.
I et demokratisk samfund, hvor samtalen skal kunne rumme uenigheder, er det farligt med religiøse analfabeter. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Viden om religion er i det nye årtusinde helt nødvendigt. Hvor man i 1960’erne troede, at religion med tiden ville forsvinde på grund af en fremskridende sekularisering, ved vi i dag bedre. Religion forsvandt ikke, det fylder i stedet på godt og ondt.

Billedet er komplekst. På nogle områder er religion i tilbagegang. Det ses for eksempel i, at et stigende antal mennesker definerer sig som ikke-religiøse, og i, at antallet af dåb i den danske folkekirke er faldende. På andre områder fylder religion mere end for 30-40 år siden. Det ses for eksempel i, at politikere i dag bliver nødt til at forholde sig til religion og religiøse problemstillinger – og selv også bruger religion i deres argumentation –og i mediernes daglige omtale af religion.

Sekulariseringen i Danmark og Europa blev ikke enerådende, men fik følge af en afsekularisering. I vadestedet mellem sekularisering og afsekularisering spiller kristendommen en særlig rolle. De seneste 10-20 år er kristendommen i Danmark i høj gad blevet brugt som en politisk markør for danskhed. I 2016 blev det sågar af den daværende regering skrevet ind i regeringsgrundlaget, at Danmark er et kristent land.

Den aktuelle politiske brug af kristendommen skyldes i overvejende grad synet på islam og islams rolle i Vesten. Det er ikke enkelt at skulle portrættere det religiøse landskab i Danmark og skulle redegøre for synet på kristendom, islam eller for den sags skyld buddhisme. Hvilken betydning har religionerne? Hvordan bliver de brugt politisk? Hvordan forholder staten og civilsamfundet sig til de forskellige religioner?

At svare på det kræver viden om religion, og her spiller folkeskolens religionsundervisning en afgørende rolle. Det kræver imidlertid, at folkeskolens religionsfag har til formål at bibringe eleverne denne viden, og det har det nuværende fag, kristendomskundskab, desværre ikke. I stedet er fokus primært på kristendommens livsfilosofiske og eksistentielle betydning for den enkelte elev. Derfor er der brug for et tidssvarende religionsfag.

I ”Religion – det alternative faghæfte”, der udkommer i denne uge, viser vi, hvordan et religionsfag kan tage sig ud, hvis det i stedet for at basere sig på en teologisk og livsfilosofisk tilgang baserer sig på en religionsvidenskabelig, filosofisk og idéhistorisk tilgang. Det alternative faghæfte er tænkt som et oplæg til diskussion.

I forhold til det eksisterende faghæfte kommer vi med forslag til en række væsentlige ændringer. Hvor det eksisterende fag, kristendomskundskab, har ”livsfilosofi og etik” som det helt centrale kompetenceområde efterfulgt af kompetenceområderne ”bibelske fortællinger”, ”kristendom” og ”ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser”, foreslår vi med det alternative fag, religion, andre kompetenceområder. De hedder ”religion”, ”filosofi og idéhistorie”, ”kristendom i en historisk og nutidig sammenhæng” og ”religion, demokrati og politik i en nutidig sammenhæng”. Sidstnævnte kompetenceområde er især afstedkommet af en stigende polarisering og radikalisering i samfundet og et øget pres på menneskerettigheder og demokrati. Det skyldes naturligvis ikke kun religiøse problemstillinger, men de er en del af det samlede kompleks.

Demokratisk dannelse og evnen til at indgå i uenighedsfællesskaber kræver kendskab til de forskellige religioner, deres historie og aktuelle brug. Blandt andet derfor har vi valgt at kalde faget for religion. Ønsket om et sådant navneskifte har lydt fra forskellige sider gennem mange år, men primært på grund af den politiske situation er der ikke mange partier, der vil bakke op om det. Man frygter formentlig at blive beskyldt for et knæfald for islam eller multikulturalisme. At faget gennem årene er blevet brugt som en mulighed for partipolitiske markeringer, har ikke styrket den faglige udvikling, men snarere gjort det umuligt at diskutere fagets rammer og indhold, uden at det bliver set som et angreb på dansk kultur og kristendom.

Kompetenceområdet ”religion” omhandler de verdensomspændende religioner samt nye religioner og religiøse bevægelser. I det eksisterende faghæfte er der en alvorlig skævvridning i synet på de verdensomspændende religioner. Her behandles kristendom separat i modsætning til ”ikke-kristne religioner”, og kristendom, primært forstået som evangelisk-luthersk kristendom, udlægges i et livsfilosofisk og skabelsesteologisk lys med inspiration fra Grundtvig og Løgstrup. Kristendom bliver dermed en eksistentiel forståelsesramme for elevernes tilværelsesspørgsmål, hvorimod de andre verdensomspændende religioner holdes i udstrakt arm.

Ud over at kristendom i det alternative faghæfte indgår i kompetenceområdet ”religion”, udgør den det centrale stofområde i kompetenceområdet ”kristendommen i en historisk og nutidig sammenhæng”. Det omhandler både kristendom lokalt og globalt. Fokus er på kristendommens udvikling fra jødisk bevægelse til verdensomspændende religion og på de forskellige retninger inden for kristendommen. I dansk sammenhæng er fokus på blandt andet vækkelserne i 1700-tallet, Indre Missions og grundtvigianismens opståen. I modsætning til det eksisterende faghæfte behandles kristendommen ikke som det eksistentielle grundlag for elevernes tilværelsesspørgsmål, men som en religiøs tradition, der har været med til at forme institutioner og normer i Danmark.

Viden om religion er vævet tæt sammen med viden om idéhistorie og filosofi, hvilket vægtes højt i det alternative faghæfte. I det eksisterende faghæfte ligger fokus som nævnt på elevernes tilværelsesspørgsmål. At spørge ind til tilværelsen og livets mening er der i sig selv ikke noget galt med, men vi finder det væsentligt at bibringe eleverne en filosofihistorisk og idéhistorisk sammenhæng at spørge på grundlag af. Det handler om indsigt i de væsentlige filosofiske traditioner og indsigt i idéhistorien. Det handler om en grundlæggende dannelse. Hvornår begyndte man at tale om tolerance? Hvornår begyndte man at tale om mennesket som individ? Hvornår begyndte man at tale om menneskets umistelige rettigheder? Også for skolens demokratiske dannelse er viden om filosofi og idéhistorie helt væsentlige faktorer.

I dag har man kristendomskundskab en time om ugen på alle klassetrin på nær det år, hvor man mener, at det kan erstattes af folkekirkens konfirmationsundervisning. I det alternative faghæfte har vi valgt at gøre religionsfaget til et udskolingsfag med to ugentlige timer. Det skyldes, at det kræver et vist abstraktionsniveau at tilegne sig viden om religion.

Diskussioner om religionsundervisning i Danmark er ofte omgærdet af voldsomme uenigheder og til tider ophedede følelser. Det alternative faghæfte kan muligvis også forårsage en debat. Det vil blive kritiseret og spændt for forskellige politiske vogne. Sådan er det, når emnet er religion. Vores ønske er at bibringe eleverne kritisk dømmekraft, og hvad man kan betegne som religious literacy . I et demokratisk samfund, hvor samtalen skal kunne rumme uenigheder, er det farligt med religiøse analfabeter. Derfor er det vigtigt med et fagligt funderet religionsfag, der varetages af uddannede religionslærere. Man vil sikkert indvende, at vi har meget fokus på viden. Det har vi også, og det er helt bevidst. Demokratisk og kulturel dannelse bygger på viden. Det alternative faghæfte er som nævnt tænkt som et oplæg til diskussion.

God læse- og diskussionslyst.

I et demokratisk samfund, hvor samtalen skal kunne rumme uenigheder, er det farligt med religiøse analfabeter.