Clemens betyder mild på latin, men tv-vært Clement Kjersgaard var alt andet end mild ved Johanne Schmidt-Nielsen (EL) i DR 2-debatprogrammet ”Vi ses hos Clement”.
Clement Kjersgaard var konfronterende, insisterede og velorienteret. Det ville man jo også forvente, at Enhedslistens udlændingeordfører var. Men seeren sad efter udsendelsen tilbage med indtrykket af en politiker, der var i nød for argumenter. Og så må man jo snakke.
Men Kjersgaard afbrød Johanne Schmidt-Nielsens indtrængende udenomssnak, og mens fernislagene blev skrællet af, kom sandheden for en dag: Strømmen af flygtninge til Skandinavien følger ikke en naturlov. Igen og igen har venstrefløjen ellers påstået, at danske politikere ikke kan regulere flygtningestrømmen hertil.
Men Johanne Schmidt-Nielsen måtte jo erkende, at Støjbjergs annoncer faktisk virker, og som kompensation ville Schmidt-Nielsen derfor modtage 5000 flygtninge fra EU-kvoten.
Det tal vil en række danske præster slet ikke nøjes med. I Kristeligt Dagblad optrådte de med en moraliserende gestus, der efter kritikernes mening ikke lader noget tilbage at ønske i selvretfærdighed: ”Selvfølgelig vil vi kunne mærke, hvis der kommer 100.000 flygtninge til landet, og det er godt, at vi kan mærke det,” formaner sognepræst Julie Katrine Goldschmidt.
Ikke alle var som antydet enige heri. Sognepræst Agnete Raahauge replicerede, at den præst, der opfordrer sine landsmænd til at modtage 100.000 indvandrere uden at kalkulere med de samfundsmæssige følger af et sådant forehavende, svigter sine nærmeste: ”Vore børn eller vores danske nabo er også vores næste, og det er ikke særlig kærligt over for dem at skabe en kaotisk fremtid, bare fordi vi gerne vil synes gode.”
Har Agnete Raahauge en pointe? Ihukommer man Palæstinenserloven fra den 3. marts 1992, er der noget, som tyder på det. 321 udviste palæstinensere havde indkvarteret sig i Enghave og Blågård Kirker for gennem humanitær afpresning at opnå asyl.
Talrige folkekirkepræster tog affære, idet de bønfaldt justitsministeren om at lade palæstinenserne blive i Danmark. Mange af palæstinenserne kvitterede for generøsiteten ved at begå kriminalitet. De holdt også ferie i Libanon, selvom præsterne i deres brev til justitsministeren havde understreget, at deres liv var i fare, hvis de blev udvist dertil.
Året efter indrømmede PLO's leder i Morgenavisen Jyllands-Posten da også, at Libanon med fuldt overlæg havde eksporteret besværlige elementer til Danmark, fordi de ikke kunne integreres i hjemlandet. Det kunne de så heller ikke Danmark.
I dag ved vi, at de ”næstekærlige” præster ikke blot bidrog til politisk plat og rendyrket propaganda, men også har påført deres eget land enorme omkostninger: 56 procent af de libanesiske palæstinenseres børn er dømt for kriminalitet.
Det siges, at mænds intelligenskvotient falder, når der træder en velskabt kvinde ind i rummet. Og man kunne spørge, om noget tilsvarende gælder for præster, når emnet er næstekærlighed.
Ja, den kritiske læser kunne måske ligefrem fristes til at spørge, om de indvandringsvenlige præsters kvajekvote ikke er ved at være opbrugt. De vil gerne give den i rollen som saglige eksperter i barmhjertighed, men læseren kan godt få fornemmelsen af, at disse præster har gjort det til en sport at mene noget, der ligger så langt som muligt til venstre for midten. Endog til venstre for Enhedslisten.
På den baggrund burde man måske i stedet tage pejling af det nye medlem af Berlingskes ”Groft sagt”-panel, den pensionerede oberst Lars Møller, der stiller ugens uafviselige spørgsmål:
”I disse dage tegner medierne et billede af udmarvede krigsflygtninge, der flygter fra udbombede landsbyer (“). Vi vil alle sammen gerne hjælpe dem med at nå i sikkerhed. Det er vores pligt over for vores medmennesker. Men er der ikke sikkert i Tyrkiet? Eller på Balkan, eller i Ungarn, eller i Østrig, eller i Tyskland? Hvorfor er der mere sikkert i de nordiske lande? Kan det dreje sig om andre ting end at søge mod sikkerhed?”.
Kristian Østergaard er præst og anmelder på Kristeligt Dagblad. Han samler hver fredag op på og kommenterer en eller flere af ugens vigtigste værdidebatter