Prøv avisen

Foragten for dansk lovgivning er helt klar

Imam Abdul Wahid Pedersen mener, at flerkoneri er at sammenligne med danskere, som har elskere eller elskerinder. Det argument er det rene og skære idioti. Når danskere har elskerinder eller elskere, så er der ikke hverken juridiske eller kulturelle forhold, der forhindrer, at det foregår frivilligt mellem to eller flere voksne mennesker. Og kvinder kan vælge at have mange elskere på linje med mænd.

Hvad imamen prædiker er derfor noget helt andet: Vi skal acceptere et parallelsamfund, hvor kone nummer 2, 3, 4... er uden for dansk lovgivning -- men accepteret af islamisk lovgivning, som dermed reelt får lov at veje tungere end den danske.

Det er naturligvis helt ude i hampen. Flerkoneri er uacceptabelt, og imam Abdul Wahid Pedersen skal ikke indføre sharialovgivning ad bagvejen i Danmark. Jeg finder det uacceptabelt, uanset hvor i verden det finder sted. Men jeg har ikke indflydelse uden for Danmarks grænser. Så jeg vil sætte megen prestige ind på at forhindre, at det skulle blive accepteret i Danmark.

Mit budskab til Abdul Wahid Pedersen er derfor: Du kan ryge og rejse. Og alle, der er enige med imamen, kan drage med ham. Vi skal ikke have den slags parallelsamfund i Danmark, hvor kvinder efterlades i et juridisk limbo uden rettigheder i forhold til dansk lov, men accepteret i forhold til islam, for ikke at tale om de enorme risici, der følger af at blive socialt stigmatiseret og isoleret i forhold til det omgivende samfund. Vi vil ikke have det.

Tusindvis af kvinder med muslimsk baggrund har kæmpet sig fri af patriarkalske og kvindeundertrykkende vaner og traditioner. Tusindvis af muslimske mænd er lede og kede af slægtens krav om at gifte sig på grundlag af religion, slægtskab eller sociale forpligtelser. De ønsker ligesom deres jævnaldrende danske kammerater at kunne gifte sig af kærlighed. Der er ikke noget i danske livsformer eller økonomiske vilkår, der kan begrunde, at flere kvinder må søge sammen om én forsørger. Vi har altså forladt jæger-/samlersamfundet.

Jeg er dødtræt af hele tiden at skulle forholde mig til den ene forældede og umenneskelige, kulturelt begrundede praksis efter den anden, fordi jeg møder så mange dygtige, hårdtarbejdende og søde mennesker, der kæmper en kamp uden lige for at blive en ligeværdig del af det danske samfund, men som oplever, at de bombes tilbage, hver gang Abdul Wahid Pedersen og andre religiøse fundamentalister kæfter op.

Det er ikke sådan, at fordi man har været vant til en eller anden kulturel praksis, så har man ret eller krav til at kunne praktisere den i Danmark uden videre. Og det er ikke et spørgsmål om assimilation kontra integration, for der er masser af plads i det danske samfund til kulturel variation og mangfoldighed. Men vi må stå fast på grundlæggende spilleregler for kønnenes ligestilling, lighed for loven, modstand mod parallelsamfund med egne regler og så videre.

Flere politikere har kritiseret Abdul Wahid Pedersen for at ødelægge integrationen. Det er sandt. Men det er sandt på en måde, som må betegnes som århundredets underdrivelse. Det er jo desuden kun et symptom, hvad det gør for eller ved integrationen.

Pointen er nemlig langt mere grundlæggende, nemlig at imamen, der ellers ynder at fremstå som tænksom og pragmatisk, afslører en dybereliggende foragt for dansk lovgivning og et komplet manglende begreb om ligestilling og kvinders rettigheder i forhold til en verdslig lovgivning. At flerkoneri for nogle fraskilte muslimske kvinder er eneste mulighed for forsørgelse eller sex, er jo ikke en konsekvens af den danske lovgivning. Men tværtimod en direkte konsekvens af parallelkulturen blandt visse muslimer, der hæmmer kvinders frihed i forhold til valg af livsstil og sexliv, valg af partner og så videre. Det er med andre ord nogle sociale konstruktioner internt i dele af de muslimske miljøer, som fremtvinger flerkoneriet som noget kone nr. 2,3,4... "vælger". Det skal vi ikke understøtte, men tværtimod bruge som anledning til en styrkelse af frigørelsesprojektet.

Pernille Vigsø Bagge er MF og ligestillingsordfører for SF