Da jeg blev medlem af Folketinget, gik det op for mig, at jeg selv er underlagt det tabu, som jeg kæmper for at gjort op med. Nemlig tabuet omkring psykisk sygdom.
Jeg har med tiden lært, at åbenhed omkring min fars og om min egen sygdom gør det lettere at leve med sygdommen. Vi lider begge af depressioner. Min far har gjort det i perioder, siden jeg var 14 år, og selv har jeg haft to depressioner. Jeg havde den sidste, kort før jeg fik at vide, at jeg skulle i Folketinget.
Da den ramte mig, skrev jeg en mail rundt til alle mine daværende kolleger i Dansk Socialrådgiverforening for at forklare, hvorfor jeg gik på halv tid i en periode. Selvom det krævede overvindelse, var det alligevel rart, at de vidste, hvorfor jeg var lidt ved siden af mig selv og ikke var helt så smilende og energisk, som jeg plejede at være.
Jeg fik flere positive reaktioner på min e-mail. Flere af mine kolleger syntes, det var dejligt, jeg var så åben omkring det, fordi det kunne gøre det lettere for andre at være åbne, hvis de skulle blive ramt af noget tilsvarende.
Da jeg så et halvt år senere kom i Folketinget, ramte tvivlen mig. Kunne jeg stadig være åben omkring min sygdom? Hvad ville folk ikke tænke? Ville de stemme på mig, eller ville de tænke, at jeg nok alligevel ikke kunne holde til livet på Christiansborg?
Jeg spekulerede meget over, hvordan jeg skulle håndtere det, men jeg endte med at konkludere, at det ville være absurd at kæmpe for at få aftabuiseret det at have en psykisk sygdom, hvis jeg ikke engang selv turde være åben omkring min egen sygdom. Hvis man vil ændre noget her i livet, må man starte med sig selv.
Jeg håber, jeg kan være med til at vise, at psykisk sygdom er noget, der kan ramme alle. Det er til gengæld også noget, man kan lære at leve med, og man kan være en udmærket medarbejder, selvom man lider af for eksempel depressioner.
Jeg føler, at jeg har vendt min sygdom til en styrke ved at bruge mine egne erfaringer i det politiske arbejde. Det var det, der fik mig ind i politik, og det er det, der driver mig i det daglige. Der skal også være plads til os psykisk sårbare i politik.
Anne Marie Geisler Andersen er folketingsmedlem og psykiatriordfører for Radikale Venstre