Prøv avisen
Debat

Forbuddet mod burka og niqab handler om at beskytte demokratiet

I forhold til kvindeundertrykkelsen, som disse to islamiske patriarkalske fangedragter er et udtryk for, er forbuddet et lille, men vigtigt første skridt i den rigtige retning, når vi ønsker at styrke ligestillingen mellem kønnene – uanset kulturel baggrund. Det er en af demokratiets grundpiller, skriver Lene kattrup. Foto: Jacob Ehrbahn/ritzau

Den islamiske hovedbeklædning er et politisk symbol, der udtrykker ringeagt for det danske vestlige demokrati, skriver dyrlæge Lene Kattrup

Forbuddet mod at bære burka og niqab handler ikke kun om kvindeundertrykkelse, men om et nødvendigt forsvar for demokratiet, som har vist sig skrøbeligt over for islamismen.

I forhold til kvindeundertrykkelsen, som disse to islamiske patriarkalske fangedragter er et udtryk for, er forbuddet et lille, men vigtigt første skridt i den rigtige retning, når vi ønsker at styrke ligestillingen mellem kønnene – uanset kulturel baggrund. Det er en af demokratiets grundpiller.

Men forbuddet vil også være en fordel for børnene. Der er videnskabelig evidens for at antage, at børn skades og får mindre empati, hvis de ikke kan aflæse deres mødres ansigt. Det handler om spejlneuroner og empati med mere.

Kvinder, der bærer burka eller niqab, står ikke til rådighed for det danske arbejdsmarked, men de har i flere tilfælde alligevel modtaget rigelige offentlige ydelser. Denne forkerte og lemfældige praksis fra kommunernes side er åbenbart håbløs at gøre op med.

Et forbud vil trække i den rigtige retning. Og nok også få kommunerne til at åbne øjnene for, at de bør trække i ydelserne til alle kvinder med islamiske hovedbeklædninger, når de på grund af denne og deres bekendelse til sharialoven ikke står fuldt ud til rådighed for arbejdsmarkedet.

Et forbud ville give den fordel, at der vil blive sat mere fokus på, at disse kvinder ikke er jobparate. Det er jo mange jobs, for nogle næsten alle jobs, de ikke kan bestride. Det ville hjælpe nogle kvinder, der så netop kom i job. Og på den måde måske også væk fra islamismens åg.

Et forbud i det offentlige rum kan begrundes med, at genkendelse og identitet er en nødvendig del i en demokratisk retsstat. Det vil sige, forbuddet er en nødvendig varetagelse af almindelige ordens-, samfunds- og sikkerhedshensyn.

Hvis vi vil bevare vores land og vores frihed nogenlunde som nu til vores børn og børnebørn, så bør vi meget mere markant afvise islam som samfundssystem, hvilket er det samme som islamisme. Derfor bør alle islamiske særkrav konsekvent afvises. Islam som en personlig religion, der ikke påtvinges andre individer, kan naturligvis accepteres. Vi har allerede set skadevirkninger i vores samfund.

Det er på tide, at politikere – og vi alle – kommer i gang. Det ville ikke have været nødvendigt, hvis ikke man siden 1983 havde ført en politik, hvor man på grund af en naiv og romantisk opfattelse troede på, at multikulturalismen med islamisk kultur kan sameksistere harmonisk her i landet. I kombination med en overlegen og ubegrundet opfattelse af, at også personer med islamisk-arabisk og mellemøstlig kulturbaggrund vil ønske at tage det danske demokrati til sig.

Det har vist sig ikke at være tilfældet – bortset fra få gode undtagelser, som vi bestemt ikke kan bygge så meget på.

Vi bør i øvrigt udvide forbuddet, så det islamiske tørklæde bredt set forbydes i børnehaver, i skolerne og på universiteter med videre foruden for alle offentligt ansatte. Pigerne og kvinderne kan naturligvis tage tørklædet på, når de har fået fri. På gaden og i hjemmet skal der være frit slag. Her skal kun burka og niqab forbydes.

Den islamiske hovedbeklædning (frivillig eller tvungen) er et politisk symbol, der udtrykker ringeagt for det danske vestlige demokrati med dets accept af ligeværd mellem kønnene, ytringsfrihed, religionsfrihed og seksuel frihed med mere.

Vi skal ikke acceptere, at man på offentlige institutioner og med offentlig støtte arbejder på at indskrænke eller afskaffe demokratiet. Og slet ikke, at man med symboler signalerer, at man arbejder for islamisk begrundede regler og love i samfundet. Her må vi i stedet kræve neutralitet.

Lene Kattrup er dyrlæge og tidligere medlem af Det Etiske Råd.