Prøv avisen

Forbuddet mod omskærelse er ekstrem-individualisme

"Brit milah" er navnet på det jødiske ritual, som går ud på at omskære drenge, når de er fyldt otte dage Foto: Bill Aron

"Hvis det er et fysisk overgreb at omskære små drenge af hensyn til den jødiske tro, er det let at argumentere for, at det er et psykisk overgreb at døbe små piger og drenge til den kristne tro," skriver Carsten Hjorth Pedersen

Carsten Hjorth Pedersen er cand.polit. og leder af Kristent Pædagogisk Institut

DEN 15. SEPTEMBER vedtog Radikale Venstres landsmøde, at partiet skal arbejde for et forbud mod rituel omskæring af drenge.

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 18. september udtrykker overlæge, dr.med. Morten Frisch stor glæde over denne beslutning. Hans argumentation er båret af tanken om at tage drenges basale rettigheder alvorligt. Eller som en debattør på samme side udtrykker det lidt mere bramfrit: En drengs tissemand er da hans egen.

Det foruroliger mig dybt, at et parti med så stærke traditioner for åndsfrihed lægger en politisk linje, der er så blottet for åndsfrihed.

Får Radikale Venstre ført sit program ud i livet, vil det reelt betyde, at landets hundredvis af rettroende jøder ikke kan bo i Danmark længere. For dem er omskæringen af deres otte dage gamle drenge nemlig mindst lige så essentiel, som barnedåben er for millioner af danskere. Tænk, hvis en almindelig dansk familie var nødt til at rejse til et andet land for at få deres barn døbt!

LÆS OGSÅ:
Omskæring er lige så vigtig for jøderne, som dåben er for kristne

Sammenligningen er relevant. For hvis det er et fysisk overgreb at omskære små drenge af hensyn til den jødiske tro, er det let at argumentere for, at det et psykisk overgreb at døbe små piger og drenge til den kristne tro.

Disse små børn påføres jo en religiøsitet, som de ikke selv har valgt. De optages i en kirke, som de først kan melde sig ud af flere år senere. Og de tegnes med et korsmærke til et vidnesbyrd om, at de ikke tilhører sig selv.

Fejlen ved Morten Frischs argumentation er ud over at han sammen med Margrethe Vestagers parti (R) anfægter åndsfriheden og religionsfriheden at den er ekstremt individualistisk og uden syn for tilværelsens kollektive værdier.

Naturligvis er de individuelle frihedsværdier uundværlige. Vi priser os alle lykkelige over, at nogle har kæmpet og fortsat kæmper den kamp. Se blot på kommunistiske og muslimske lande, hvor galt det går, når individet ikke respekteres.

Men det betyder jo ikke, at der ikke findes kollektive værdier, som individet må betale en pris for at få del i. Nogle af disse kollektive værdier er dem, som religionen giver børnene. Der er tale om en tilhørighed og om den tryghed, at barnet fra begyndelsen er en del af et stærkt fællesskab, som giver det identitet og beskyttelse. Særligt små børn har brug for det.

Den pris, børnene skal betale i form af omskæring eller korsmærke, er for intet at regne imod de goder, de får del i. Sådan er vi nødt til at handle, fordi børnene er børn. Men naturligvis skal børnene, når de bliver myndige, gives fuld individuel frihed til at forblive i dette fællesskab eller gå ud af det.

LÆS OGSÅ:
Omskæring og religiøs identitet

Men selv dem, der vælger at gå ud af det religiøse fællesskab, de blev ført ind i som små, har vi gjort en tjeneste, idet de i det mindste har noget at sige nej til og danne sig op imod. Det er et gode, som mange irreligiøst opdragne børn afskæres fra, fordi de kun har den store uformelige relativisme at forholde sig til.

Den store, vanskelige kunst i åndsfrihedens univers er hverken at give ubegrænset frihed til individet eller kollektivet. Blandt andet derfor er det så vigtigt at sige nej til et forbud mod rituel omskæring af drenge.