Fordomsfrihed, tak

Forslag til kirke-lukninger er tilfældige lappeløsninger, skriver Leo Kamstrup-Olesen

Sundkirken er en af de lukningstruede kirker på Amager. Men der er ikke behov for at lukke kirker på Amager, mener det lokale provstiudvalg.
Sundkirken er en af de lukningstruede kirker på Amager. Men der er ikke behov for at lukke kirker på Amager, mener det lokale provstiudvalg. Foto: Kristian Djurhuus.

GENNEM DE SENESTE måneder har kirkelukninger i København været diskuteret. Budgetudvalget, som har hånds- og halsret over den folkekirkelige økonomi i København, anmodede hvert provstiudvalgs repræsentanter om på mødet den 16. november 2010 at komme med et navn på en kirke i provstiet, som kunne lukkes.

TEMA: Kirkelukninger

Som det vil være en del bekendt, nægtede Amagerbro Provstiudvalgs medlemmer i budgetudvalget at nævne navnet på en kirke. Alligevel stemte budgetudvalget om, hvorvidt der skulle sættes et navn på en kirke i provstiet. Resultatet blev, at der ikke kun blev nævnt en, men to kirker. Vi blev derefter udskældt for ikke at være samarbejdsvillige og for at lægge gift for det nødvendige samarbejde i ligningsområdet.

Disse beskyldninger må vi bestemt afvise. Vi redegjorde på mødet for, hvorfor vi ikke ville komme med et navn. Beklageligvis lyttede kun få til os – flertallet ville ikke tage hensyn til vore synspunkter.

Amagerbro Provstiudvalg er for så vidt enig i hovedsynspunktet, at det på sigt bliver nødvendigt at lukke kirker også i København, først og fremmest af økonomiske grunde. Så længe lovgrundlaget for en kirkelukning eller nedlæggelse af et sogn imidlertid er, at det er menighedsrådet, der skal anmode de kirkelige myndigheder om tilladelse til at lukke en kirke, vil det have ødelæggende virkninger for kirkelivet i et sogn, såfremt provstiudvalget uden videre peger på, at en given kirke skal tages ud af almindelig folkekirkelig brug.

Hertil kommer, at vi ikke mener, at der umiddelbart er behov for kirkelukninger på Amager. De fleste sogne er så store, at de er selvbærende. Højst kan det komme på tale, at der skal være mere end det ene fælles pastorat, der er i øjeblikket. Sådanne ændringer bør imidlertid efter vores opfattelse – med den nuværende lovgivning på området – komme nedefra, så at sige med livets nødvendighed. Det er så muligt, at livets ret om nogle år vil vise, at der også på Amager vil være kirker, som kan undværes.

PROVSTIUDVALGET er af den opfattelse, at før der kan komme en seriøs debat om kirkelukninger, skal der foretages mange undersøgelser af de nuværende sognegrænsers hensigtsmæssighed i relation til geografisk beliggenhed, medlemstal og andre vigtige faktorer.

I denne kortlægningsproces bør ingen kirke i byen på forhånd være unddraget fra at kunne blive udpeget som en kirke, der bør tages ud af folkekirkelig brug. En kirke bør ikke være udelukket fra at blive udpeget som lukningstruet, fordi bygningen kan anses for bevaringsværdig af arkitektoniske grunde. Den eneste kirke, der ikke bør være med i denne analyserunde, er domkirken.

I en sådan proces kan det nuværende provstiudvalg i Amagerbro ikke på nogen måde acceptere, at de store, dyre – såkaldt bevaringsværdige – kirker i city med bittesmå sogne kan unddrage sig lukning på bekostning af mindre kirker i brokvartererne med store sogne.

I øjeblikket er det provstiudvalgets opfattelse, at der rundt omkring i byen ikke er særlig stor vilje til helt fordomsfrit at foretage den nødvendige analyse af problemet med for mange kirker i København, således at der kan peges på en løsning, der kan holde mange år fremover.

En analyse og et udredningsarbejde om det nødvendige antal kirker i København bør mindst have som udgangspunkt, at kirken eller kirker i nye sogne skal være økonomisk selvbærende ligningsmæssigt, således at det betalende antal folkekirkemedlemmer passer til udgiftsniveauet i sognet.

Vi må bort fra det nuværende princip om, at de små citysogne med store kirker og mange dyre aktiviteter for en stor dels vedkommende betales af os, som bor i Brønshøj, Valby og på broerne. Det er en usund praksis, at nogle menighedsråd kan iværksætte aktiviteter i deres kirke, når disse aktiviteter for en stor dels vedkommende betales af andre.

FOR AT DET overhovedet kan give mening at sætte et sådant udredningsarbejde i gang – et arbejde, der straks vil give en masse uro rundt om i byens sogne – må Folketinget enten ændre lovgivningen på området, så sogneændringer kan besluttes oppefra, eller i det mindste må kirkeministeren tilkendegive at ville bruge den ret, han har til ved kongelig resolution at ændre sognegrænser, vel at mærke på en sådan måde, at sogne sammenlægges til passende størrelser med den konsekvens, at visse kirker på længere sigt tages ud af folkekirkelig brug.

Tilkendegiver kirkeministeren, at han vil imødekomme biskoppens, provsters og provstiudvalgs forslag i den henseende på trods af protesterende menighedsråd, er der håb om, at der kan ske de nødvendige strukturændringer i folkekirken – ikke bare i København Stift, men også ud over landet.

De meget tilfældige udmeldinger om kirkelukninger, der de senere år er kommet i Københavns Stift fra stiftsrådet, budgetudvalget og nogle provstiudvalg, er efter Amagerbro Provstiudvalgs opfattelse ikke egnede til at skabe respekt hos menighedsrådene for de kirkelige tilsynsmyndigheders udmeldinger.

De forslag til lukninger, som vi har set indtil nu, anser vi for helt tilfældige og utilstrækkelige lappeløsninger.

Leo Kamstrup-Olesen, provst, på vegne af Amagerbro Provstiudvalg