DANSKERNES SOCIALE relationer er under pres, skriver lederskribenten i Kristeligt Dagblad den 13. juli som en del af avisens tema om lykke. Og lykke handler om relationer, den trives i fællesskaber, pointerer lederskribenten og beklager, at vor tids individualisme efterlader trange kår for fællesskabet.
Jeg kunne ikke være mere enig i lederskribentens konklusion, nemlig at lykke handler om relationer. Derfor skal vi skabe bedre vilkår for foreningslivet og sikre, at endnu flere børn og unge kan deltage i de værdidannende fællesskaber.
LÆS OGSÅ: Lykken er ingen rettighed
En ny undersøgelse, som Gallup har foretaget for DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, viser, at foreningslivet og ungdomsorganisationerne i særdeleshed giver de frivillige og medlemmerne nogle sociale kompetencer og en værdimæssig dannelse, der adskiller dem fra ikke-foreningsaktive. Resultatet er, at foreningsaktive er lykkeligere, langt mere tilfredse med deres liv og markant mindre ensomme end andre danskere.
Hele 89 procent af personer med baggrund i ungdomsorganisationerne opfatter sig selv som henholdsvis rimelig eller meget lykkelige og tilfredse med livet. Samme svar giver kun henholdsvis 78 og 77 procent af de danskere, der aldrig har været aktiv i en forening.
De fællesskaber, der generelt set har størst indflydelse på danskernes værdier, er ifølge undersøgelsen familie, venner og uddannelse. For mange af de aktive medlemmer i ungdomsorganisationerne er foreningerne imidlertid blandt de tre steder, der har haft størst indflydelse på deres værdier. Deres foreningsengagement er altså en af de primære kilder til deres sociale dannelse og former dem som mennesker og medborgere.
De frivillige i DUFs medlemsorganisationer er drevet af bærende værdier, som de arbejder for at udbrede. De engagerer sig i foreninger som politiske eller kirkelige ungdomsorganisationer, spejderforeninger eller naturforeninger for at gøre en forskel.
Men hvilke værdier taler vi om? Og hvorfor er foreningsaktive lykkeligere end andre?
Personer med baggrund i ungdomsorganisationerne vægter ifølge undersøgelsen de tre værdier selvstændighed, imødekommenhed og åbenhed højt.
VORES FORENINGSLIV er unikt, blandt andet fordi det udvikler børn og unge til selvstændige mennesker. Foreningerne inddrager de unge, så de får medansvar og påtager sig opgaver. Imødekommenhed og åbenhed over for andre mennesker scorer imidlertid lige så højt hos de frivillige, fordi de gennem deres engagement lærer om samarbejde, demokrati og dialog i praksis og at skabe relationer til andre: Foreningsaktive kan lide at møde og interagere med andre mennesker.
En af forklaringerne på dette ekstra sociale gen kan være, at mennesker med baggrund i foreningslivet generelt har større tillid til andre mennesker, end de aldrig foreningsaktive har. Vi skal fremme deltagelsen i foreningslivet for at øge fællesskaber og tilliden i samfundet.
Gode sociale relationer og gensidig tillid er forudsætninger for, at vi er lykkelige. At ungdomsorganisationerne danner socialt kompetente unge, som har let ved at finde venner og omgås andre, kan være hovedårsagen til, at danskere med baggrund i foreningslivet er lykkeligere og overordnet mere tilfredse med deres liv. Medlemmer af ungdomsorganisationerne er altså lykkeligere, mere tilfredse og mindre ensomme end dem, som aldrig har været i en forening.
Det er velkendt, at unge frivillige får masser af kompetencer, som de kan bruge i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet til gavn for både erhvervsliv og samfund. Lige så vigtigt er det dog, at foreningslivet også uddanner danskerne socialt, så de får kompetencer, der skaber social trivsel og et bedre liv.
Der er store perspektiver i at fokusere på foreningslivets betydning for de frivilliges værdisæt og sociale kompetencer. Det skaber sammenhængskraft, større forståelse mellem mennesker og kort sagt: større lykke.
Signe Bo er formand for DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd