Det er meget sympatisk, at Kristeligt Dagblad slår et slag for bibliotekerne under overskriften ”Bibliotekerne har knækket udlånskurven” lørdag den 19. august. Problemet er, at det ikke passer. Derimod falder udlånskurven dramatisk. Corona-året 2021 var det absolutte nulpunkt med lidt over 15 millioner udlån, hvilket var mere end en halvering i forhold til 2009, viser folkebibliotekernes nøgletal fra Danmarks Statistik.
Bibliotekerne har på ingen måde rejst sig efter corona-årene. Selvom udlånet steg i 2022, var udlånet 25 procent lavere end i 2019, før corona.
Faktisk har de seneste 10 år budt på en stor nedtur for bibliotekerne. Der bliver udlånt forsvindende få cd’er og dvd’er. Bibliotekerne har ikke noget tilbud om streaming af musik, og de spiller stort set ingen rolle i markedet for streamingen af film.
Nu begynder bogmarkedet at følge den samme udvikling, som har påvirket udlånet af film og musik. De private streamingtjenester for lyd- og e-bøger som Mofibo og Saxo har succes, og det rammer bibliotekerne hårdt.
Det er de mest aktive lånere, der streamer bøger, og når de først har valgt at blive abonnenter på en streamingtjeneste, er det reelt et fravalg af biblioteket. Knap 25 procent af befolkningen abonnerer i dag på en streamingtjeneste. Det er stort set lige så mange, som bruger de fysiske biblioteker og det digitale tilbud eReolen. Det viser, at befolkningen læser og lytter til bøger.
Informationssøgning på biblioteket er også en saga blot. Gamle opslagsbøger er nok ikke det første, man tænker på, når man i dag søger efter information. Det sker naturligvis på nettet.
Bibliotekerne har fået en helt anden betydning. Derfor kan man ikke bruge erindringer fra forfattere som Glenn Bech og Jesper Wung-Sung, om hvordan de selv brugte bibliotekerne som børn, som et argument for bibliotekernes betydning. Biblioteket var noget helt andet, da de brugte biblioteket.
De ansatte har set skriften på væggen. Forbundet Kultur og Information (tidligere kaldet Bibliotekarforbundet) lukker til november for at blive en lille, mere udefinerlig størrelse i Dansk Magisterforening. Det er vel også et spørgsmål om tid, før Danmarks Biblioteksforening bliver en del af Kommunernes Landsforening.
Hvis bibliotekerne virkelig havde vendt udviklingen, så kunne konklusionen i Kristeligt Dagblads artikel godt være, at bibliotekerne gør det rigtige. Men det ville ikke afspejle virkeligheden. Derfor er det store spørgsmål fortsat ubesvaret: Hvilken rolle skal bibliotekerne spille på et digitaliseret marked, hvor eReolen med al respekt spiller en begrænset rolle?
Ole Münster er forfatter og cand.polit.