Venstrefløjen er blevet overtaget af en intellektuel klasse, der bruger alt for meget tid på at tale dunder og stigmatisere højrefløjens politik, og det blokerer for dens politiske projekt og styrker populismen.
Sådan lyder det i bogen ”Populismens klassekamp – om udlændingepolitikken og venstrefløjens tabte arbejdervælgere” skrevet af Kristian Thorup, der er cand.soc. i filosofi og socialvidenskab. Venstrefløjen har været berøringsangst, mener han, og i stedet for at prøve at forstå de klassiske arbejdervælgere, der flygter til eksempelvis Dansk Folkeparti, og sætte sig ind i de reelle udfordringer, højrefløjen peger på i integrationen, hetzer og stigmatiserer de, mener Thorup. Det er med til at styrke populismen ved at bekræfte en af de fundamentale mekanismer, der ligger til grund for den – en oplevelse af, at der er en kulturel elite i samfundet, som ikke respekterer almindelige mennesker, men latterliggør dem og sviner dem til, lyder analysen.
”Det er med til at skubbe denne gruppe af vælgere væk, når man taler grimt om dem. Det graver skellet meget dybt. Og det er derfor, jeg er modstander af hele den her til- svining af populismen og af de arbejder-vælgere, der støtter det. Det virker kontraproduktivt,” siger Kristian Thorup.
Det skyldes i høj grad, at venstrefløjen er blevet domineret af en overklasse, som tid-ligere kernevælgere ikke kan relatere til.
”Venstrefløjen er blevet domineret af meget veluddannede mennesker, mens Dansk Folkeparti har en større repræsentation af arbejdere i folketingsgruppen og i vælgerskaren. Det handler også om, at arbejderne kan spejle sig i DF,” siger Kristian Thorup.
Har venstrefløjen mistet noget af sin identitet, som tidligere var knyttet til klassekamp og kritik af magthaverne?
”Ja, det synes jeg godt, man kan sige. Det er blevet lidt et andet projekt, når det er blevet så domineret af veluddannede mennesker. Der er en kløft mellem den verden, man lever i som arbejder, og den verden, man lever i som venstreorienteret akademiker.”
Det er jo et stykke tid siden, daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) beskrev Dansk Folkeparti som ikke stuerene. Findes den stigmatisering af Dansk Folkeparti og partiets vælgere fra den veluddannede venstrefløj, du taler om, stadig?
”Det synes jeg. Jeg møder ret tit folk, der siger, at det var noget, der hørte til i gamle dage, og spørger, om det virkelig stadig findes – men jeg synes, når man taler med de her mennesker om deres hverdag, hvordan de oplever at blive stigmatiseret på forskellige måder, at det sker. Jeg bruger eksemplet med forfatter og venstrefløjsdebattør Carsten Jensen og hans nye bog ”Kældermennesker”, som jo er et ekko af hans eget citat fra 2011, hvor han kaldte Dansk Folkeparti for den ’skimlede sekt af klamme kældermennesker’. Der er stadig tendenser til virkelig at brændemærke og stigmatisere de her vælgere.”
Socialdemokratiets Mattias Tesfaye udtalte sidste år i Kristeligt Dagblad, at problemet med partier som Enhedslisten og også Alternativet er, at de ikke har en reel udlændingepolitik, men blot står og råber op. Er du enig i den kritik?
”Det kan jeg godt genkende. Jeg sad og hørte nogle gamle programmer fra Radio24syv med Eva og Rune Selsing, hvor de havde en del venstreorienterede folk inde, blandt andre Pelle Dragsted fra Enheds- listen. De havde faktisk en rimelig skrap mening til mange af de ting, vi diskuterer omkring udlændinge- og integrations- politik. Men det er sjældent, man hører dem bringe det op på eget initiativ. De skal ligesom presses til at komme ud med det.”
Men er det ikke også netop venstrefløjens opgave at være en modpol til den stadig strammere udlændingepolitik og retorik, der er blevet skærpet i takt med eksempelvis Venstre?
”Jeg synes, at kampen mod racisme og fremmedhad er 100 procent venstrefløjens opgave, og det er ikke, fordi jeg ikke har respekt for den kamp. Problemet bliver bare, hvis den kamp fylder det hele eller får udvisket andre forhold, der eksempelvis knytter sig meget til arbejderklassen.”
Hvad skal venstrefløjen gøre i stedet for?
”I stedet for at bruge så meget energi på at fordømme populismen, skal de prøve at forstå, hvad der ligger til grund for de her frustrationer, hvad der ligger til grund for populismen. For det andet skal man have blik for, hvilke klasseperspektiver der er i udlændingepolitikken, og for det tredje skal de simpelthen have flere arbejdere ind i folketingsgrupperne, så arbejdervælgerne har en større mulighed for at spejle sig i dem.”
Men det er vel en udvikling, der er i gang? Du nævner selv, at SF, De Radikale, til en vis grad også Enhedslisten i stigende grad erkender problemerne.
”Det kan man godt sige. Jeg benægter ikke, at der er sket en udvikling. Men det er heller ikke kun venstrefløjens partier, jeg er ude efter. Det er også hele venstrefløjens debattører og intellektuelle. Det er måden, man taler på i den offentlige debat.”