DET SLÅR AF OG TIL gnister, når en journalist fra København eller omegn besøger en egn eller en by i Danmark. Ude i landet, i udkanten eller vandkanten, på landet eller i ghettoen er folk sensible over for den slags nysgerrige besøg og særligt over for den fortælling om deres egn eller by, som kommer ud af det.
Frygten er, at den på et overfladisk grundlag bekræfter fordommene om et sted. Er det endnu en gang fortællingen om faldefærdige huse med sække for vinduerne, vi får fra Vestlolland? Bliver det reprise for beretningen om rødderne fra ghettoen? Senest har diskussionen været aktuel i forbindelse med DR-dramaserien ”Fred til lands”, som fik kritik for at ligne et levn fra 1980’erne: Sådan bor fynboer jo ikke i dag, lød det.
Diskussionen handler om, hvem der har retten til at definere et områdes fortælling. Folk udefra eller folk fra området? Et initiativ som ”Lolland-Falster Lovestorm” er forsøget på at tilbageerobre fortællingen om Lolland-Falster, så den ikke alene genfortæller området for dem, der bor der, men også får gennemslagskraft uden for området. Det handler om lokal stolthed, men også om at modvirke affolkning. Der er altså også økonomi på spil i historiefortællingen.
KUNNE MAN FORESTILLE SIG et besøg udefra, der gav noget tilbage til Aabenraa, Albertslund eller Ærø? Et besøg, hvor både besøgeren og den besøgte blev en lille smule klogere – på sig selv og på Danmark? DR P1 har sammen med Dansk Forfatterforening gjort forsøget. Resultatet er 10 små podcasts under overskriften ”En forfatter flytter ind”.
Konceptet er, at en forfatter flytter til en by i en uge, går tur med to lokale for at få et lidt dybere indblik i, hvad det er for et sted, han eller hun er dumpet ned.
Krimiforfatteren Lone Theils flytter for eksempel til Ærø, Charlotte Weitze til Gellerup, Thorstein Thomsen til Ringkøbing og Morten Ramsland til Albertslund. Der er ingen, der flytter til Østerbro eller Hellerup, men det kommer måske i næste omgang – der kunne også være fordomme at fodre eller aflive.
FORFATTERENS OPGAVE ER at observere og at skrive en kort, skønlitterær tekst på basis af sit besøg. Og ikke mindst efter nogle måneder at vende tilbage for at læse sin tekst op for de mennesker, der bor der.
Det er der kommet foreløbig 10 små podcasts ud af, hver på 15 minutter samt selvfølgelig 10 små tekster, som kan læses på nettet. Fine, små litterære glimt fra et Danmark, man genkender – eller måske ikke genkender, og samtidig et lille indblik i forfatterens dagligdag.
Man kan mærke den stress, det lægger på Jesper Stein, at han ikke har fundet et godt sted for et mord på Langeland. Forfatterne skal jo også producere. Når forfatteren igen møder læseren, er der genkendelse, men også respekt for det håndværk, det er at skrive. Sjovt, at han fik det med. Det har jeg aldrig tænkt på.
Hvis man begynder nu, har man sin egen lille litterære Danmarks-julekalender, der ender i Sønderborg juleaften. Serien kan anbefales.
Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.